Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Lyset hjælpes på ved vej

Mindelunden juleaften 2017

Siden 1949 har Hjemmeværnet været med til at markere julen og juleaften i mindelunden i Hellerup - en fællesopgave for Marine-, Hær- og flyverhjemmeværnet.

Omkring 40 medlemmer deltog i år.

27-12-2017

Vi samledes ved blindeinstitutet i Hellerup, og forud for selve opgave anvisningen ved gravene, var der arrangeret varm gløgg og pebernødder. Vejret var bestemt ikke med os, det blæste og finregnede det meste af tiden.  Koordinatoren, Alex fra Marinehjemmeværnet, fortalte os om opgaverne, herunder at lægge blomster ved gravene, bære kranse og ikke mindst om fakkelvagtens opgaver med at tænde lys ved de enkelte grave.

I år kom distriktschefen forbi og holdt en kort tale, han takkede for fremmødet og især til alle dem under 60 år. Som han sagde, så er det jo dem der bogstaveligt talt skal videreføre fakkelvagten i fremtiden.  Faklerne blev tændt, og første hold blev sendt afsted. De skulle stå vagt ved selve indgangen til Mindelunden. Ca. 10 min senere begav resten af vagten sig af sted i to rækker. Det var et imponerende syn, at se vagten gå op ad trappen på vej mod hovedmonumentet, hvor vagten skulle tage opstilling.

Det er folk i alle aldre der kommer og besøger Mindelunden, vi havde en lille gut der gjorde honnør for os da vi gik forbi ham og hans familie.

Distriktschefen sagde ligeledes da han gik op ad trappen " I ser brandgodt ud"

(jo tak vi stod også med fakler) den slags kommentarer er jo altid med til bringe julesmilet frem.


Efter hovedtaleren Direktør Asger Aamund, var det tid til at lægge kransene og da begivenhederne ved hovedmonumentet var forbi, gik folk rundt og mange ønskede god jul og godt nytår, en bedre afslutning findes ikke på en Hjemmeværnsopgave.



Det nye krigssejler monument af Per Arnoldi.



Hovedmonumentet i baggrunden ses bla. Jørgen A. Leth.

Fakta

Billederne er af Christian Nøddebo, Flemming Jellinghof samt fra mindelunden-juleaften.dk.

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224