Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Spørgsmål og svar om Forsvarsministeriets Frivilligdatabase

Her kan du se spørgsmål og svar angående Forsvarsministeriets Frivilligdatabase.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

​​

Spørgsmål

Svar

1 Q:

Hvis der bliver brug for mig, hvordan vil jeg så blive kontaktet?

1 A:

Du bliver enten kontaktet af en fra Hjemmeværnet eller af den sundhedsmyndighed, der ønsker din støtte. Kontakt vil ske via telefon eller e-mail.

2 Q:

Kan jeg melde mig, hvis jeg har en nøglefunktion i Forsvaret?

2 A:

Bestrider du en nøglefunktion i Forsvaret (herunder i Hjemmeværnet eller Beredskabsstyrelsen), skal du gå i dialog med din nærmeste chef, inden du søger.

3 Q:

Jeg har mødepligt ved Forsvaret (herunder Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen) under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Hvor skal jeg stille, hvis jeg samtidigt støtter sundhedsmyndighederne?

3 A:

Din mødepligt er ikke ændret.  Du skal derfor i givet fald stille ved Forsvaret, herunder ved Hjemmeværnet eller Beredskabsstyrelsen. 

4 Q:

Skal jeg tilmelde mig som frivillig i Forsvarsministeriets frivilligdatabase, eller vente til Hjemmeværnet kalder?

4 A:

Bestrider du en nøglefunktion i Hjemmeværnet, skal du gå i dialog med din nærmeste chef, inden du eventuelt søger.  Bestrider du ikke en nøglefunktion, kan du sagtens melde dig i Forsvarsministeriets frivilligdatabase. Hvis du bliver godkendt, opfordrer Hjemmeværnet til, at du orienterer din nærmeste chef eller leder. 

5 Q:

Skal Hjemmeværnet have besked, hvis jeg melder mig til frivilligdatabasen?

5 A:

Bestrider du en nøglefunktion i Hjemmeværnet, skal du gå i dialog med din nærmeste chef inden du eventuelt søger.  

Bestrider du ikke en nøglefunktion kan sagtens melde dig i Forsvarsministeriets frivilligdatabase. Såfremt du bliver godkendt opfordrer Hjemmeværnet til at du orienterer din nærmeste chef eller leder. 

6 Q:

Hvis Hjemmeværnet bliver aktiveret, og jeg samtidig aktiveres som frivillig til at støtte sundhedsvæsnet, hvor skal jeg så stille?

6 A:

Hvis Hjemmeværnet aktiveres eller delvist aktiveres, har du pligt til at stille ved Hjemmeværnet. Der vil i givet fald blive informeret om, hvordan man skal forholde sig.

7 Q:

Hvorfor kan Hjemmeværnet ikke bare indsættes, hvis der bliver behov for ekstra støtte?

7 A: 

Situationen lige nu er helt ekstraordinær og opgaven med at støtte sundhedsfagligt er ikke en af Hjemmeværnets kerneopgaver. Men det vurderes, at flere af de uddannelser, som ansatte og frivillige under Forsvarsministeriets område har, kvalificerer til, at vi kan støtte det sundhedsfaglige personale, hvis der bliver mangel på disse kompetencer.

8 Q:

Hvis jeg tilmelder mig Forsvarsministeriets frivilligdatabase, vil jeg så blive indsat på Hjemmeværnets vilkår i forhold til f.eks. ydelser, kørsel, tabt arbejdsfortjeneste mm?

8 A:

Hvis du melder dig som frivillig til Forsvarsministeriets frivilligdatabase, anses det ikke som en del af din hjemmeværnstjeneste, og du er ikke berettiget til Hjemmeværnets ydelser, ligesom Hjemmeværnet ikke er ansvarlig for eventuelle skader, du måtte forvolde eller pådrage dig som led i støtten til sundhedsvæsnet. Det vil være sundhedsmyndighederne, der fastsætter eventuelle ydelser.

9 Q: 

Vil jeg kunne blive spurgt, om jeg vil støtte sundhedsmyndighederne i udlandet?

9 A:

Udgangspunktet for Forsvarsministeriets etablering af frivilligdatabasen er at kunne yde støtte til det danske sundhedsvæsen, herunder til sundhedsmyndigheder i Grønland og på Færøerne. En ændring af dette vil formentligt bero på en politisk beslutning, og du vil altid kunne sige ”nej tak”.

10 Q:

Hvis jeg bliver kontaktet, hvor vil jeg skulle anvendes?

10 A:

Det vil afhænge af sundhedsmyndighedernes ønsker og behov. Det vil derfor blive afklaret, når behovet opstår, så oplysningerne er klar, når du evt. bliver kontaktet.

11 Q:

Vil jeg blive aflønnet, hvis jeg støtter sundhedsvæsenet gennem min tilmelding til Forsvarsministeriets frivilligdatabase?

11 A: 

Din støtte til sundhedsmyndighederne vil bero på en aftale mellem dig og sundhedsmyndigheden. 

Der kan fx træffes aftale om frivilligt ulønnet arbejde eller normal overenskomstmæssig time-, deltids- eller fuldtidsansættelse i en aftalt periode. Aftalen vil bl.a. afhænge af sundhedsmyndighedens behov samt dine kompetencer og muligheder.

12 Q:

Hvilke vilkår gælder, hvis jeg skal støtte sundhedsmyndighederne?

12 A:

Det vil være den enkelte sundhedsmyndighed, der aftaler vilkårene med dig.  

Vilkårene kan derfor variere afhængigt af tid, sted, opgave og personlige kompetencer mv. 

Generelt kan man sige, at aftalen om vilkår er en del af sundhedsmyndighedens ansættelsesproces og arbejdsgiveransvar – også selvom der er tale om frivilligt arbejde. 

13 Q:

Vil jeg være registreret for altid?

13 A:

Du er indledningsvist registreret i databasen i 12 måneder. Du vil efter det første år blive spurgt, om din tilmelding fortsat er aktuel.

14 Q:

Hvad gør jeg, hvis jeg fortryder og gerne vil slettes i frivilligdatabasen?

14 A: 

Hvis du ønsker at blive slettet i databasen, skal du henvende dig pr. mail til Forsvarsministeriets Personalestyrelse på FPS-KTP-M300@mil.dk.

15 Q:

Hvordan deles mine personlige oplysninger, når jeg har tilmeldt mig Forsvarsministeriets frivilligdatabase?

15 A:

I forbindelse med at du søgte om optagelse i databasen, har du givet samtykke til, at dine oplysninger må deles med myndigheder inden for Forsvarsministeriets område, Sundhedsstyrelsen, danske sundhedsmyndigheder, Danske Regioner og øvrige nationale beredskaber, herunder i Grønland og på Færøerne. Oplysningerne deles kun i nødvendigt omfang.

De almindelige personoplysninger kan videregives i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. databeskyttelseslovens § 6 (samfundsmæssig interesse).

Oplysninger om CPR-nummer kan videregives i henhold til databeskyttelseslovens § 11 (behandling af personnummer).

16 Q:

Jeg har tilmeldt mig Forsvarsministeriets frivilligdatabase. Kan jeg også melde mig til regionernes eller kommunernes jobbanker?

16 A:

Det bør du ikke gøre. Der er ingen samkøring mellem frivilligdatabasen og de øvrige jobbanker. Du kan med andre ord blive betragtet som en ressource fra flere steder samtidigt. Regionernes og kommunernes jobbanker er primært rettet mod personer med en egentlig sundhedsfaglig uddannelse. Forsvarsministeriets frivilligdatabase er rettet mod personer med en sanitetsfaglig uddannelse.

17 Q:

Jeg vil ikke kunne støtte sundhedsmyndighederne i en periode. Skal jeg framelde mig frivilligdatabasen?

17 A:

Nej det skal du ikke. Hvis du bliver kontaktet, tager vi en dialog om din aktuelle situation.

18 Q:

Skal jeg have en ren straffeattest for at kunne støtte sundhedsvæsenet gennem Forsvarsministeriets frivilligdatabase?

18 A:

Det vil afhænge af, hvad du skal lave og hvor. Der vil givetvis skulle udfærdiges en børneattest og måske også en straffeattest. Hvor ”ren” din straffeattest skal være, kan ikke siges på forhånd.

19 Q:

Hvilke kvalifikationer (Q'er)/uddannelse skal jeg have for at blive godkendt til at støtte? 

19 A:

Du skal normalt som minimum have sygehjælperuddannelsen. Du kan også have uddannelse som sanitetsmand, Junior Medic, Medic, sygepasser, Prehospital Trauma Life Support eller Battlefiels Advanced Trauma Life Support. Men i sidste ende er det Forsvarsministeriets Personalestyrelse, der screener alle ansøgere. Du får direkte besked derfra, hvis dine kompetencer kan anvendes.

20 Q:

Hvad hvis min sanitetsuddannelse er ældre end 2 år. Kan jeg så ikke melde mig?

20 A:

Du kan sagtens melde dig, selvom din uddannelse er ældre end 2 år, da du i det tilfælde vil blive individuel vurderet. Som udgangspunkt skal du som minimum være sygehjælperuddannet.


21 Q:

Vil mine kvalifikationer (Q’er) blive opdateret, hvis jeg støtter sundhedsfagligt via Forsvarsministeriets frivilligdatabase?


21 A:

Som udgangspunkt vil en uddannelse ikke blive opdateret, men hvis du har modtaget egentlig uddannelse, mens du støttede sundhedsvæsenet, vil du kunne søge om merit, hvis du er frivillig i Hjemmeværnet.


​​

​​​


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring