Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Fejring af Danmarks befrielse og mange års tro tjeneste

D. 4. maj markerede Flyverhjemmeværnet traditionen tro både Danmarks befrielse og mange års tjeneste i Hjemmeværnet med uddeling af årstegn.

04-05-2022

Danmarks frihed blev mindet af Flyverhjemmeværnet d. 4. maj. Her var 40 soldater fra Flyverhjemmeværnet samlet i Kolding for at fejre 77 års dagen for befrielsen af Danmark.
I kølvandet på Danmarks befrielse i 1945 stillede modstandsbevægelsen krav om, at bevægelsen blev omdannet til et hjemmeværn. 



4. maj var derfor også anledning til at uddele årstegn til knap 20 soldater, der i mange år har brugt adskillige timer i Hjemmeværnet. Årstegnene strakte sig fra 10 års tegn og helt op til 60 årstegn. En af modtagerne var oversergent Tage Madsen, som modtog 50 årstegn og stadig er aktiv i Flyverhjemmeværnet. 

”Jeg er næsten født ind i Hjemmeværnet, fordi min far var medlem, og jeg har været med på øvelser, siden jeg ikke var ret stor. Så jeg skrev kontrakt 1. januar det år, jeg fyldte 18 år, og startede i eskadrille Grenå på en luftmelderpost,” fortalte Tage Madsen. 

Efterfølgende blev Tage Madsen hurtig befalingsmand og har igennem sin tid i Hjemmeværnet også været instruktør, sektionsfører og chef i en eskadrille. I dag er han forsyningsbefalingsmand i Hjemmeværnseskadrille 273 Herning.

”Der har været rigtig mange gode oplevelser hele vejen igennem, også i forskellige funktioner, og jeg har altid følt for vores tjeneste og kammeratskab.”



Udover årstegnene blev der også uddelt fortjensttegn til en række af soldaterne: 
Kjeld Houmøller Hjemmeværnseskadrille 240, HAN Hjemmeværnseskadrille 270, Kim Hammer Hjemmeværnseskadrille 274, Birte Sørensen Hjemmeværnseskadrille 277, Knud Erik Schmidt Hjemmeværnseskadrille 284 og Claus Mouszynski fra Marinehjemmeværnet.

Hvorfor en mariner får fortjenestetegn fra Flyverhjemmeværnet, kan du læse mere om her: https://www.hjv.dk/oe/HJK/nyheder/Sider/Skydelaerer-fra-Marinehjemmevaernet-haedret-paa-op.aspx





Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring