Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Hjemmeværnseskadrille 261 Limfjorden

En eskadrilles genopståen

For 2 år siden var HVE 261 Lemvig lukket – ukuelige folk har fået den i fuldt vigør.

28-03-2019

​​

Af kommunikationsspecialist Poul Monggaard

Det kan lade sig gøre. Godt humør, tillid og kammeratskab præger HVE 261 Limfjorden, der for 2 år siden reelt var lukket, men nu summer af vækst og liv.

EC Chris Gade Oxholm påtog sig opgaven med at få genoplivet eskadrillen og lagde ud med en plus-80-årig historiker, som stadig er et aktiv i 261.

Den daværende chef for FHD og nu Informationsofficer, J.G. Andersen, havde til sin ærgrelse måttet lukke 261 ned, og han betragter det som en forbilledlig indsats, at Chris og hans folk nu har skabt en eskadrille med et godt stykke over 20 soldater, en stab, der fungerer godt, og stadig får flere folk indrulleret.

I en tid hvor så mange andre aktiviteter trækker i folk, så må der virkelig være noget, de gør rigtigt i den voksende eskadrille.

Chris Gade Oxholm lægger ikke skjul på, at den direkte kontakt til mulige emner er det helt centrale. Men også en erkendelse af hvad kan eskadrille byde medlemmerne af aktiviteter. Derfor var det vigtigt fra start af, at få tænkt over hvor mange aktiviteter der skal gennemføres og ikke mindst hvilken profil skal ny medlemmer i eskadrillen matche med. Et er at få gennemsnitsalderen ned, noget andet er at medlemmerne bliver i eskadrillen.

Resultatet af disse overvejelser blev, delingsmøde hver 14. dag, skydninger sammen med det lokale hjemmeværnskompagni, deltage i øvelser hvor det er muligt og nye medlemmer i aldersgruppen 30-40 år. Hvilket har vist sig at passe utroligt godt med de medlemmer, som igen har valgt at være aktive igen.

I løbet af marts 2019 gjorde HVE261 en yderligere stærk indsats for at få folk ind ved genhvervning. En snak med tidligere hjemmeværnsfolk, som var kommet over i reserven, gjorde at 6-7 i løbet af et par uger meldte sig under fanerne igen.

-Vi havde nogen i den passive struktur, som vi ringede til, og det gav pote. Vi sagde: ”Kom og prøv, hvordan det er og få venskabet med de gamle kammerater fornyet”, siger Chris Gade Oxholm. Og fortsætter ”Når der blev ringet til passivt medlem, var det med en invitation til et orienteringsmøde dagen efter, og hvis ikke, kom spørgsmålet så ”hvornår vil det passe at komme”, her er det at få fanget interessen og få aftalen på plads.”

Da vi en aften sidst i marts besøgte HVE 261 i de nye lokaler i Thisted, var der livlig aktivitet og indskrivning af et par af de personer, som blev kontaktet tidligere på ugen. De udfyldte nu de papirer, der sikrer, at alt er på plads til genaktiveringen.

Kenn Lindstrøm, en af de netop genhvervede, fortæller, at han ikke havde været aktiv en periode. Så blev han kontaktet af HVE261 med tilbuddet om at blive aktiv igen.

- Jeg er 51 år nu og havde været i Hjemmeværnet fra jeg var 18. Jeg var med i en udrykkergruppe. Der var altid drøn på, men de seneste fem år har jeg ikke været aktiv. Jeg er glad for, at jeg blev kontaktet. Det er skønt at komme med igen i noget, der har været en stor del af ens liv. Jeg glæder mig til at være sammen med de gamle gutter, siger Kenn Lindstrøm.

Anders Bisgaard Jensen er også netop genhvervet. Han fortæller, at løjtnant Erik Skov ringede til ham.

- Han spurgte, om jeg ikke havde lyst til at blive aktiv igen. Jeg havde været med i Hjemmeværnet fra 1989, men har været ude de seneste syv-otte år. Nu forventer jeg at blive opdateret til dagens danske Forsvar. Truslerne i verden er jo ikke blevet mindre. Jeg glæder mig til at komme ind og opleve k​ammeratskabet igen, til at se de gamle rødder, siger Anders Bisgaard Jensen.

Til juli bliver der chefskifte i 261. Chris Gade Oxholm træder tilbage og har sikret eskadrillen en ny, engageret chef: Logistikspecialist Susanne Aagaard Krogh. Hun har en klar opfattelse af grundlaget for hvervning og fastholdelse:

- Når vi får nye folk ind, herunder de genhvervede, så er det vigtigt, at der er aktivitet, når de er kommet i gang. Man skal ikke aflyse møder. Det er ikke seriøst, og tjenesten i eskadrillen bliver ikke sammenhængende. Jeg var selv ude et paf år, men kom i kontakt med Chris og Danny (rekrutteringsspecialst Danny Linde Sørensen, red.). En dag ringede Danny og spurgtw: ”Hvad skal du på onsdag. Kan du ikke tænke dig at komme her ud til eskadrillen? Jeg svarede: ”Jo, hvis der er brug for mig”. Der skal være mening med det, siger Susanne Aagaard Krogh.

Hun suppleres af løjtnant Erik Skov: Ja, og så skal vi ikke love folk mere, end vi kan holde. Vi skal ikke komme med undskyldninger, men sige tingene, som de er, og vi skal være glade for det fremmøde, der er. Vi skal være glade for dem, der dukker op. 


"Erik Skov"

Han og Susanne Aagaard Krogh er således enige om, at der skal være aktivitet for dem der kommer – også selv om, der måtte være frafald til enkelte møder.

Interessen for den enkelte soldat i enheden er en af ”hemmelighederne” ved eskadrillens succes.

Chris Gade Oxholm. – Har vi f.eks. nogen på den Lovpligtige Grunduddannelse LPU – eller nogen på Hjemmeværnsskolen, så skal vi også fra ledelsens side interessere os for dem. Lige kigge ind på uddannelsesstedet og spørge dem, hvordan det går.

Chris Gade Oxholm fortæller, hvordan den positive tilgang breder sig som ringe i vandet og får flere og flere til at være med i eskadrillens aktiviteter. Og så er han tilfreds med, at han har gode folk til at bygge videre, når han fratræder som chef for eskadrillen i det nordvest jyske. Chris skal fremover varetage hans primære inspektionsopgave i Flyverhjemmeværnets inspektionsteam.​

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring