Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Rikkes hund på HBU-øvelse

Heidis hunde

”En godkendt hund med fører og en veluddannet sikringsmand kan jo erstatte et helt vagthold en hel nat igennem, så resten af gruppen kan genfinde kampkraften”.

24-10-2020

​Af Jan G. Andersen

Foto: Rikke

Sådan understreger Heidi, Flyverhjemmeværnets ledende hundeinstruktør, sin pointe om, at ”hundeekvipager” (hund og fører) er et solidt og alsidigt værktøj, som Flyverhjemmeværnet og eskadrillerne både kan anvende til uddannelse, øvelser og indsættelser, bare man ved, hvad man har med at gøre. Samtidigt bliver værktøjet kun skarpere af at blive brugt.

Heidi ser gerne Flyverhjemmeværnets hunde anvendt mere af Flyverhjemmeværnet og eskadrillerne. ”Vi kan jo bruges til certificering, hvor vi typisk kan støtte en adgangskontrolpost (AKP) eller til observation og hegnspatruljer under øvelser eller indsættelser”. Hun påpeger dog, at der i hvert tilfælde skal tages højde for, hvad hunden må bruges til jf. førerens/soldatens kort. Der er jo forskel på hunden optræder som magtmiddel (det kan den godt gøre uden at bide!) eller den ”blot” er et par ører og en snude for enden af en snor.

Heidi fortæller videre, at det naturligvis primært er de godkendte (mønstrede) hunde eskadrillerne bør bruge, men alt efter opgaven kan hunde, der tæt på mønstring, godt anvendes, hvis de i hvert tilfælde er godkendt af den ledende hundeinstruktør.

Heidi afslutter med at fortælle: ”… de godkendte hunde må gerne ”lave stop af mand”. Vi har udstyret til at sikre, at der ikke sker skader”.

Rikke og Michael, der er hundeførere i Stabseskadrille 200, fortæller at de havde stor glæde af at deltage som ”Hunterforce” på en øvelse for Hærens basisuddannelse (HBU). Hundene fandt alle tre HBU-delinger og lagde effektivt pres på dem. Rikke beskriver oplevelsen således i en artikel på Facebook: ”Begge hunde som deltog er relativt unge/uerfarne i felten. Så det var to meget stolte hundeførere, der takkede for oplevelsen. Det var så fedt at se hundene løse deres opgaver så godt. Ligeledes fik vores skiringsmand en på opleveren ved at se dem arbejde”.

Det er netop sådanne oplevelser Heidi ønsker at Flyverhjemmeværnet og dets eskadriller selv bidrager til at vores hundeførere får – det er jo i sidste ende til glæde for eskadrillerne selv, der får værktøjerne slebet skarpere.

Flyverhjemmeværnet har mere end tyve hunde med førere, hvor af mere end en tredjedel er mønstrede.

Denne artikel følges op af et interview med Rikke.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring