Af: rekrutteringsoffiicer Kirsten Jul
Det er lørdag, solen skinner, og her ved 11-tiden om
formiddagen er der fuld gang i kommandostationen på Flyvestation Ålborg.
Kaptajn L. B. Mortensen fortæller, at der både er familiedag, øvelse og en
igangværende bevogtning.
Der er en Hercules på værksted og bevogtningen gælder
det, der på militært sprog hedder AMS (Air Maintenance Squadron). Hvor
længe Hercules har stået der, eller hvornår den skal af sted, kan kaptajnen ikke
oplyse om.
Hen over weekenden er der også familiedag, så der foregår
både øvelse, stort arrangement med civil deltagelse og skarpe flyvninger.
Foreløbig er der ingen gisninger om besøgstal – der kan komme alt fra 50 til
200 personer. Alt i alt en travl dag for Flyverhjemmeværnet.
Vi har talt med gruppefører ved 1. gruppe 1. deling hos
Flyverhjemmeværnseskadrille 266 Ålborg, Hugo Holmelin. Hugo og hans hjælper har
oprettet adgangskontrolpost og nærsikring rundt om selve værkstedsområdet. Der
skal sikres fra kl. 0800 lørdag morgen og helt frem til søndag kl. 1200. Hugo
fortæller, at der også er 27 mand på arbejde inde på selve hangaren.
Udenfor hangarområdet står menig Martin Ettrup og hjælper på
observationspost. Der er lagt an til tre-holdsskift, og foreløbig kan Martin
melde alt roligt. Baretten er kommanderet af i hele området, da der er tale om
operativt område.