Med udnævnelsen 29. august 1948 af oberst S. E. Johnstad-Møller som chef og folketingsmedlem Frode Jakobsen som civil kommitteret er Hjemmeværnsledelsen under opbygning, og i Århus udnævnes den første distriktschef, løjtnant Ib Anker Olesen, den 15. februar 1949.
De første Kompagnichefer i Århus udnævnes 4. april 1949, med virkning fra 01 april 1949.
De første kompagnier var (Seneste kompagninavne i parentes):
- 1. Kompagni Midtbyen
Holger Buhl
(2401 - HVK Aros)
- 4. Kompagni Nord
Henning Løkkegaard Hansen
(2474 - HVK Eshøj)
- 5. kompagni (Stabskompagni)
F. Thaysen
(2405/2400 - STHVKEJY)
- 7. Kompagni Vest
Niels Peter A. Oest
(2473 - HVK Aros)
- 10. Kompagni Syd
Erik Daugaard
(2480 - HVK Odder / HVK Aros)
- 13. Kompagni Hinnerup
Theodor Vogelius
(2474 - HVK Favrskov)
- 16. Kompagni Odder
Stig Aagesen
(2478 - HVK Odder)
- 19. Kompagni Gylling
Laurids Lykke Petersen
(2478 - HVK Odder)
- 22. Kompagni Samsø Nord
(2425 - HVK Samsø)
- 25. Kompagni Samsø Syd
J. Schmidt-Sørensen
(2425 - HVK Samsø)
Kompagnier 1-10 var en grundopdeling af Århus området, som de øvrige nuværende Kompagnier i Århus med tiden er udgået fra.
Med afslutningen af juni 1949 er 600 århusianske hjemmeværnsfolk opstillet (juli 1997 ca. 2.000 hærhjemmeværnsfolk). Den 23. maj 1949 er det første kompagni (2401) - Midtbyen - indkaldt til iklædning på Langelandsgades Kaserne. De følgende aftener iklædes kompagni efter kompagni.
Ved iklædningen afleverer man sit gamle våben (fra Hjemmeværnsforeningerne, der voksede ud af den århusianske modstandsbevægelse) for derpå at modtage det "splinternye" svenske gevær. Ud over det, udrustes man med uniformshue med kokarde, uniformsjakke og benklæder, taske, to patrontasker, skulderrem, livbælte og gamacher. I første omgang er det ikke muligt at udstyre de nye hjemmeværnsfolk med støvler, dette problem løses først i 1953.
De nye hjemmeværnsfolk skal også uddannes og de første som sendes afsted (i sommeren 1949) fra Århus til Hjemmeværnskolen i Nymindegab bliver de tre ledende befalingsmænd, Kompagnichef, Næstkommanderende og Kommandobefalingsmand. De næste der uddannes bliver delings- og gruppeførere. Gruppeførerne bliver i starten uddannet lokalt, hvor distrikt Århus 28. januar 1950 påbegynder sin første "gruppeførerskole", med 54 elever, på Høegh Guldbergsgade kaserne.
Efter at de første befalingsmænd og øvrige hjemmeværnsfolk er blevet uddannet og tildelingen af materiel og uniformer er øget, bliver der i 1953 plads til en ny generation hjemmeværnsfolk.
Den 27. november 1953 gør hjemmeværnskonsulent Søren Vestergaard i Aarhus Stiftstidende status over de første fem år. Han er i stand til med tilfredshed at se dem som en "stadig fremadskridende udvikling på alle områder," hvor Hjemmeværnet har udviklet sig til en del af det danske forsvar, man ikke kan forstille sig dette foruden. De første års hårde arbejde giver Hjemmeværnet dets udseende i det væsentlige!
Fremgangen i medlemstallet og faldende gennemsnitsalder betyder også at der kræves mere af uddannelseslokaliteterne. Det er derfor en stor hjælp at Hjemmeværnet i 1956 får stillet Gardergården i Slotsparken ved Marselisborg til rådighed. I de trefløjede bygninger med belægningsstuer til 40 mand og gode undervisningslokaler er det den perfekte ramme om længerevarende kurser.
Gardergården bliver dermed fast ramme om by-kompagniernes aktiviteter, mens landkompagnierne i stor grad lejer sig ind i forsamlingshuse, lejrskoler og lignende.
Med bedre uddannelse og faldende gennemsnitsalder kan Hjemmeværnet omkring 1960 påtage sig nye og mere krævende opgaver, da distriktets anden chef, kaptajn G. H. A Baasch, tiltræder 01 september 1960.
Udviklingen fra 1960 til i dag har bevaret dette præg at et århusianske hjemmeværn som løbende har påtaget sig nye og mere krævende opgaver.
Udviklingen generelt i Hjemmeværnet har betydet mere krævende administrative byrder men har også medført positive udviklinger i form af nyt materiel og senest nye uniformer.
Baggrunden for Hjemmeværnet i Østjylland i 1949
Det danske Hjemmeværn udsprang af den modstandsbevægelse, der under besættelsen havde forsøgt at byde den tyske værnemagt trods. Efter befrielsen opstod et militært og sikkerhedspolitisk magtvakuum, der bl.a. blev søgt udfyldt af de gamle modstandsfolk, der på politisk opfordring organiserede sig i lokale hjemmeværnsforeninger, der havde til formål at sikre freden.
Organiseringen havde tillige til formål at demokratisere våbenbesiddelsen, idet et medlemskab af en hjemmeværnsforening blev en forudsætning for våbenbesiddelse. Hermed blev den uro som nogle politikere følte over de ret store våbenbeholdninger rundt omkring i Danmark også imødeset.
Hjemmeværnsforeningerne i Århus og Østjylland udsprang af samme nationale omstændigheder. Og oprettelsen og organiseringen af disse fulgte derfor det nationale mønster. I februar 1946 oprettedes en kredsbestyrelse for samtlige hjemmeværnsforeninger i Århus Politikreds, og der blev ved samme lejlighed valgt en bestyrelse.
I 1947 blev de forskellige århusianske foreninger samlet i en stor "Århus Hjemmeværnsforening". Foreningerne var imidlertid kun tænkt som en foreløbig foranstaltning. 31. marts 1949 blev alle hjemmeværnsforeninger i landet nedlagt, og 1. april trådte det nye og statskontrollerede Statshjemmeværn i funktion.
Århus Hjemmeværn blev placeret i Region II, hvor den første chef blev oberst O.E. Busch. Leder af Distrikt Aarhus blev tidligere instruktør i hjemmeværnsforeningerne løjtnant Ib Anker Olesen.
I Storårhus fandt en yderligere inddeling sted med fire områder: centrum, nord, syd og vest.
Århus hjemmeværnsforening havde bestået af ca. 900 medlemmer, hvoraf ca. 540 fulgte med over i det nye statslige Hjemmeværn. En tilbagegang, der bl.a. skyldtes at foreningerne havde haft en del passive støtternedlemmer.
HJVD 24/HHD ARH/HHD EJL |
| HJVD 23/HHD DJL/
|
1 apr 1949 - 31 aug 1960 KN Ib Anker Olesen |
| 1 apr 1949 - 31 aug 1975 KN Kristian A. Amdisen
|
1 sep 1960 - 11 nov 1969 KN G. H. A Baasch |
| 1 sep 1975 - 31 maj 1992 MJ Henning N. Rasmussen
|
12 nov 1969 - 15 jun 1970 OL B. P. Thøgersen |
| 1 jun 1992 - 30 Okt 2003 MJ John F. Andersen
|
16 jun 1970 - 31 jul 1975 MJ B. S. J. Daugaard |
|
|
1 aug 1975 - 30 sep 1987 MJ G. Ørum Frandsen |
| 1 nov 2003 - 1 okt 2005 MJ Frans Theut Christensen
|
1 okt 87 - 30 jun 1999 MJ Peter Kristensen |
| |
1 jul 1999 - 30 jun 2001 MJ Harald K. Thisted |
| 1 okt 2005 - 30 jun 2007 MJ Steen Zacho
|
1 jul 2001 - 31 dec 2004 OL Kim Astrup |
| |
1 jan 2005 - 6 okt 2009 OL Jens Sund |
| 1 jul 2007 - 31 okt 2009 MJ Kim D. Poulsen
|
7 okt 2009 - 31 dec 2010 MJ Lars Aage Knudsen | | 1 nov 2009 - 31 dec 2010 Fg. DSTCH / KN Henrik Liljenberg Christensen
|
|
HHD EJY & HHD DJL sammenlægges til HD EJY
pr. 1 jan. 2011 | |
|
1 jan 2011 - 31 mar 2014 MJ Lars Aage Knudsen
| |
|
1 apr 2014 - 29 feb 2020 OL Finn Jensen
|
| |
| 1 mar 2020 - 30 apr 2020 Fg. DSTCH / MJ Henrik Liljenberg Christensen
| |
|
| 1 maj 2020 - OL Christina Pojezny
|
|
>> Læs om distriktets heraldik gennem tiden