Inge Jagd Sørensen, redaktør
Kort før midnat tirsdag blev der udsendt varsel til de
kompagnier, der skulle iværksætte beredskab og/eller indsættelse.
Operationscenter blev bemandet på distriktet fra kl. 11.00 onsdag, og i dag
torsdag kl. 09.00 blev sidste melding afsendt til
regionen ”mission completed”.
Kl. 12.00 var de første 15 mand i beredskab.
Herefter kom opgaverne i en lind strøm de næste par timer. Det
drejede sig om hjælp til Beredskabet ved sikring af et plejecenter i Lundeborg,
støtte til Beredskabet på Assens Havn, hvor vandet truede med at gå over
kajkanten, og en afspærring af Strandvejen i Nyborg. En PMV var i klar ved
Siø-dæmningen, og en PMV ved Thurø-dæmningen samt en MAN-10 ved dæmningen til
Helnæs.
Kl. 19.30 var omkring 120 mand indsat i Assens, Fåborg, Ærø, Langeland og
Svendborg.
Da mørket kom steg vandet overalt, og der blev yderligere behov
for folk til afspærring af Helnæs dæmningen, afsøgning/varsling i
sommerhusområde på Langeland, poster på Rudkøbing Lystbådehavn,
afspærring/afvisning af personer på hhv. Fåborg og Svendborg havn, lukning af
Langelandsbroen og afsøgning/varsling i sommerhuse ved Bognæs på Ærø.
Der skal lyde en stor tak til alle, der gjorde det kolde og våde
job i aften- og nattetimerne, men også tak til dem som var i beredskab til at
afløse eller forstærke omkring på Fyn, og ikke mindst tak til alle de mange
hjemmeværnssoldater, der sad hjemme og var helt klar til at møde op, hvis der
blev kaldt på dem.
Nu er opgaven løst, og der mangler kun at blive ryddet op,
rengjort materiel og køretøjer – og at få tørret tøj - herefter er alle igen
klar til nye opgaver, hvis samfundet har brug for det.
NÅR FYN HAR BRUG FOR HJÆLP.