Informationssektionen
UDDANNELSESUGE 2018 I NYMINDEGAB
Onsdag, den 21. marts
Tak til alle som deltager. En tak
skal også lyde til instruktørerne, som har brugt tid og ressourcer på at få det
hele til at køre. KEK, som har været med til at planlægge uddannelsesugen, er
desværre sygemeldt. Vi ved, at han gerne ville have være her, så vi sender ham
nogle tanker om god bedring.
Så var der lige det med militær
anstand. Alle ved, at man bliver målt og vejet – lige fra baretføring, og ned
til støvlerne, af udenforstående personer. Ret ryggen, og sørg for at lommen er
knappet. Alt for mange går med hovedpåklædning, som ikke er blevet godkendt, for
eksempel hjemmestrikkede huer, som ikke er blevet udleveret. De to
hovedpåklædninger, der er korrekte, er baret og felthue (”bøllehatten” i
felttjeneste).
Særlige ting i forbindelse med
cafeteriet: Sørg for at overholde spisetiderne. Kom ikke før 07, hvor kun de
hollandske gæster spiser. Du må godt komme med sløringscreme i ansigtet til
spisning. Men sløringen skal altid vaskes af hænderne, når du besøger
cafeteriet. Det er vigtigt at honorere reglerne!
Lovpligtig uddannelse (LPU) 3
Det er hundekoldt at overnatte ude i naturen, i en bivuak, der er bygget
af teltflage. Det var ikke desto mindre det, som kursisterne blev budt på,
natten til i dag. Den iskolde frostvind fejede ind gennem plantagen. Klokken
6.30 i morges mødte jeres udsendte rapporter en flok glade drenge og piger, som
lige var stået op fra deres leje af strå og marehalm. Alle havde jo også taget
deres vagtturnus i løbet af natten. Thomas fra Svendborg og Louise fra Middelfart, var klar til at nyde et morgenmåltid fra feltrationen.
Kampsvømning
- Det var en super fed
oplevelse, men det har krævet en masse. Måske jeg skulle have trænet lidt
inden, fortæller Marius fra Svendborg forpustet lige efter at være kommet op af
vandet i Nørre Nebel Fritidscenter.
Han har været gennem flere
øvelser, og afslutningen bestod i at svømme 50 meter med kampuniform og
støvler, for derefter at afklæde sig i vandet. Det gav ham et sølvmærke.
Kampsvømning er en del af
feltsoldatuddannelsen, der indgår på hærens basisuddannelse (HBU), men som ikke
indgår i hjemmeværnets lovpligtige uddannelse (LPU).
Logistik/Gods med farligt indhold
Der blev slået op i regulativer, for det gjaldt om for kursisterne, at
have styr på reglerne for det gods, de kunne komme ud for, at skulle
transportere. I kurset indgik klargøring af gods til transport. Påsætning af
faresedler, for eksempel ammunition, eksplosiver, brændbart, eller kemisk? Her
er det ikke tilladt at tvivle. Det er betroede folk, som kører med forsyninger
og gods. Gunnar fra kompagni Sydfyn er en af de logistikførere, som kommer til
at bruge det han har lært på uddannelsesugen.
Maskingevær M/60 uddannelse
Der var gang i skydningen med det nye maskingevær på skydebanen
Stibjerg ved Oksbøl. Vi kom lige et
skridt nærmere med hensyn til kursisternes vurdering af M/60’eren. I dag var de
nemlig på skydebanen. Der blev p.t. skudt på 50 meter banen. Mikkel og Frederik
stod på ventelinjen, og de var begge enige om, at sige ”Thumbs up”! til det nye
maskingevær. Vi smiler, sagde de – og det var jo slet ikke så ringe endda, i
vores lille uvidenskabelige undersøgelse. Jeg spurgte: Hvis I skulle nævne
nogen detaljer, hvor M/60 og det gamle maskingevær adskiller sig fra hinanden:
Kun petitesser. Vekselpiben til M/60 er kun i en stofpose, som ikke kan modtage
en varm vekselpibe. Gert fra Midtfyn har nu også prøvet at skyde med det nye
våben. Han fastslår, at der kun gode er gode ting at sige, og rødsigtet
fungerer perfekt. Man skal lige vænne sig til de små sammenklipsede bånd til
patronerne. De er ok, men de spidse klipse hænger i alle vegne.
Vi bliver mødt med positivitet og god stemning
alle steder!