Stabsarbejde kan for mange lyde kedeligt og meget administrativt. Og lad os
bare slå fast. Der er meget papirarbejde men det er ikke kedeligt og det er
kampafgørende.
Stabsarbejde handler om at skabe grundlag for at træffe en beslutning om
hvordan man indsætter sine styrker i en opgave. Om opgaven er kamphandlinger
eller et mere fredeligt beredskab er ligegyldigt. Stabsarbejde handler om en
meget velafprøvet metode til at anlaysere sig frem til at træffe et valg på et
oplyst grundlag. I sidste ende skal stabsarbejdet munde ud i en befaling, som
distriktet kan give til distriktets kompagnier og som indeholder de oplysninger
om tid, rum, personel, materiel, signalmidler og forsyninger, så kompagnierne
kan løse deres del af opgaven.
Weekendens undervisere var ingen mindre end distriktschefen selv og næstkommanderende, som har mange års erfaring for stabsarbejde i forbindelse med danske indsættelser i internationale militære operationer.
Denne weekend var særlig. Udover deltagere fra distriktets frivillige stab,
var også centrale personer i kompagnierne inviteret, så de kunne få indsigt i
det arbejde der udføres forud for den befaling, som de får. Og de kunne få lov
til at være med til arbejdet. Det tager mange timer nogen gange dage at
udarbejde befalingen. I sidste ende er det tiden til rådighed, som afgør hvor
lang tid og hvor grundigt man kan udarbejde sine planer.
Emnet for stabsarbejdet var en tænkt opgave på Bornholm. Som en senere fase
i stabsarbejde indgår også terrænrekognoscering, som kan ændre elementerpå den
løsning man ellers er kommet frem til. Derfor var denne stabsundervisning også
krydret med deltagere fra distriktsstaben fra Hjemmeværnsdistrikt
Bornholm.
Deltagerne analyserer styrkeforholdet som et slag på kortet. Vi var tæt på hinanden og bar selvfølgelig mundbind for at minimere risikoen for at kunne smitte med corona
Weekenden bød på samarbejde på kryds og tværs af distrikterne og på
områder, og det var hårdt arbejde. Først var der introduktion til første
stabsarbejde i plenum. Herefter blev der arbejdet ude i de eneklte sektioner med
det introducerede område, som skal munde ud i præsentation af grove planer og
hensigter for chefen med to overordnede valgmuligheder. For at flest muligt kunne øves, blev der lavet to stabe, som hver skulle arbejde med den samme opgave. Der skal leveres nogle
produkter i relativt faste rammer og der er forholdsvis kort tid til det og med
vores manglende rutine virker det ufuldstændigt. Heldigvis er det jo
undervisning og præsentationen for chefen blev godkendt men naturligvis med
supplerende facetter, der skulle arbejde videre med.
Resultatet af et stabsarbejde præsenteres for chefen
Det samme gjorde sig gældende for næste runde stabsarbejde, hvor man går i
dybden med analysen og skal ende ud med at foreslå det bedste valg af løsning
for chefen. Forud for dette valg er der også gennemført en analyse af relativ
kampkraft og et spil – en konfrontation – mellem de to valgte løsninger og
modtanderens handlemuligheder.
Med denne weekend har vi fået løftet niveauet for stabsarbejde for alle
uanset hvad niveau den enkelte har været på. Stabsarbejdet udføres i relativt
faste ramme ud fa den til rådighedværende tid og som det ambitiøse distrikt vi
er, vil vi selvfølgelig også være bedst til stabsarbejde. Det bliver vi kun ved
at øve os. Der kommer derfor mere af den slags – og selvfølgelig skal der også
gennemføres rekognoscering på Bornholm.
Hvis du er interesseret i at høre mere om Hjemmeværnet, så gå ind på dette link:
www.finddithjv.dk