Tekst og foto: Informationselementet Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland
Kaptajn Torben Løndal fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland indledte med at fortælle om øvelsen, der i denne weekend foregår i en ”sandkasse” på Aalborg Kaserner.
Klargøring af koder m.v. til radioKlargøring af koder m.v. til radio
Torben Løndal fortalte: ”Formålet med øvelsen er at få trænet jer frivillige i en indsættelse i efteråret, hvor der skal øves særlig hjælp til politiet i forbindelse med
en mistanke om en terrorhandling i City Syd”.
”I weekenden skal I træne førervirksomhed og lege med jeres spillebrikker på det store kort over området – City Syd”. I vil blive udsat for flere forskellige situationer”.
Kommandostationer for de tre underafdelinger A, B. C og Infanterikompagniet
Herefter fortsatte lokalforsvarsafsnitschef, oberstløjtnant Lars Krull med at give nogle flere fiktive informationer om baggrunden for øvelsen: ”For et par dage siden blev der kørt en bil op foran et stort indkøbscenter på Sjælland. Bevæbnede mænd trængte ind i indkøbscentret og foretog et væbnet røveri. Efterfølgende har de lagt en besked ud på de sociale medier – vi ses igen i et andet indkøbscenter” .
Underafdelingerne har i løbet af aftenen forberedt deres befaling, der skal være klar til klokken 08.00 i morgen lørdag.
Radiomateriel samles og afprøves