I forbindelse med distriktet fik en ny chef, der civilt er meget engageret i DGI og sport i øvrigt, ville han gerne have vi boostede STV virket i distriktet. – RIGTIG GOD IDÉ når man er sportsfreak…. MEN… hvad med alle dem der ikke er? – hvordan griber vi det an?
Efter flere fejlslagne tiltag med sportsdage, idrætsdage, aktivitetsdage, osv. osv.…
du kender det alt sammen – uden deltagere andet end arrangørerne, selvom det havde været annonceret i både AKOS og reklameret på KC og NK møder.
Først og fremmest skulle målgruppen defineres og det blev gjort ud fra nedenstående tre kriterier.
- De der er sportsaktive – de kommer ikke til yderligere HJV, grundet tid.
- De der gerne vil – men ikke rigtig kan tage sig sammen – måske af angsten for at blive målt og vejet og skulle præstere på noget man aldrig har haft en forhold til.
- De der kategorisk nægter at gøre noget for sig selv, de har retten til at vælge fra.
Den 3. gruppe er uden for interesse og tager kun af begrænsede ressourcer uden resultat.
Den 1. gruppe lader vi også hvile – de er aktive og de fleste sundhedsmæssige bevidste.
Den 2. gruppe … Bingo… Målgruppen!
Hvad skulle så være motivationen? – Det blev helbredsmæssige fordele på langt sigt, prioriteret over motion, vægt, kure og gå på stranden i orange speedos. – Helbred og overskud, nøgleordene til deltagerne.
Jeg ved jo at de andre ting automatisk følger med, efterhånden som tiden går. Men lige nu fokus på ændring til de gode vaner.
Der var selvfølgelig et stykke forarbejde der skulle gøres og det skabe mange gode og lange diskussioner i arbejdsgruppen bag projektet, både for og imod motion, kure og metoder.
Der var rigtig mange forslag oppe og vende i arbejdsgruppen, bestående af distriktschefen, uddannelsesbefalingsmanden, en frivillig STV og jeg selv i frivillig funktion, alt henover idrætsdage, familieaktiviteter, marcher osv. osv. ”Det har vi prøvet” den går ikke.
Jeg fik opgaven med at tænke tankerne til ende og valgte at stable et pilot projekt på benene,
ikke smide det bredt ud, så der ville komme mange, men begrænse det til en håndfuld udvalgte, der tidligere har gjort opmærksom på de ønskede at smide nogle kilo og ændre livsstilen.
Jeg har med vilje udvalgt en gruppe der er kendte ansigter i distriktet, KC’ere, skydelærere, ledere af arrangementer og lign. Der efter min bedste opfattelse er gode eksempler på deres øvrige hjemmeværnsengagement
Billede fra
gruppens side til gensidig inspiration
Vi opstillede nogle simple regler for deltagerne – Engagement i tre måneder også selv man skulle vælge fra, så skulle man forsat følge de opsatte retningslinjer så man kan bruges som reference til øvrige resultater.
Man skal være villig til at dele succeser og svære tider med
gruppen.
Til gengæld – lover jeg at:
A) man kommer aldrig til at gå sulten i seng
B) der bliver ikke stillet krav om motion, det er fuldstændig frivilligt, dog er der alt den rådgivning til rådighed man ønsker.
Billede
fra en løbedag på militær fysisk træner niv III kurset.
Vær’så god at spise – der er serveret – Ikke en menu til denne gruppe.
To gange interval træning og en omgang TN løb, på samme formiddag.
Det gav ømme ben, kan undertegnede garantere.
Tidsramme og tankerne bag.
Fjorten dage før projektets start afholdte vi et indledende
møde for at bane nervevejene, åbne for tankerne omkring projektet og give de
fremmødte muligheden for at sige ”Nej Tak” hvis de ikke mente de kunne
gennemføre. Tidspunktet sep-okt-nov, er nøje udvalgt, for ikke at være belastet
af fristelser og undskyldninger, som ferier og jul mv. Tanken var ”det skal
lykkes” og gruppen er godt på vej mod deres individuelle mål – som er mig
fuldstændigt ukendte. Der meldes om den ene succes efter den anden. Motivationen
er høj, selvom en enkelt deltager ved det indledende møde var meget skeptisk og
næsten fornærmet over at være blevet prikket, så er det en ren solstrålehistorie
at læse glæden på gruppens Facebook side.
Følgende skema gengiver køn, alder, vægt pr 1. september og
vægt pr 3. oktober. – Kan du kende dig selv i enten alder eller størrelse? –
Efter kun én måned er resultaterne imponerende og ingen er ”på kur.”
Den overordnede hensigt
Hensigten med projektet er at skabe et bedre helbred og
livsstil for deltagerne, smide nogle kilo og skabe ikke alene sundere soldaten
i hjemmeværnet men også et socialt ansvar.
Det er mit håb og ønske at bare to eller tre af deltagerne
her har sådan en succes med projektet, de får lyst til at dele deres erfaringer
og lede nye grupper på 7-8 deltagere efter nytår, og fra hver ny gruppe
rekruttere 2-3 nye gruppeledere, så vi på den måde kan få bredt ringe i vandet
og derfra inspirere alle de medlemmer vi har i kategori 2, som gerne vil men
ikke ved hvordan eller som det første hold, hvor nogle har prøvet flere kure
mv, men har fejlet fordi de står alene med det.
Kyllingebryst bulgur og bønner. Har ikke tid på det i dag da det konen der lavet det
Motivation
Det betyder meget rent mentalt at man ikke står alene, men
er en gruppe der kan støtte og inspirere hinanden til nye kalorielette måltider
og ideer.
Det er fuldstændigt op til den enkelte om man ønsker at gøre
noget for sig selv – jeg er som udgangspunkt fuldstændig ligeglad, det er og
bliver en privat sag.
Hurdlen for den enkelte der gerne vil engagere sig i sit
hjemmeværnsarbejde er at kravene stiger i takt med at opgaver går fra et
øvelsesscenarie til rent faktisk at blive ansat og modtage løn for sit arbejde.
For der er jo en grund til at forsvarets personel der løser samme opgaver har
et fysisk minimum de skal leve op til for overhovedet at være ansatte. Der vil
det jo være drøn ærgerligt at man brænder for en opgave, men bliver sorteret
fra på et relativt simpelt basiskrav, som man kunne have gjort noget ved.
Inden sirenen starter med ”jaa men er mit hjemmeværnsarbejde
ikke godt nok???” – JO bestemt, men husk de operative indsatser på
lønningslisten er som konstabel, sergent eller hvad der er kompatibelt med
professionelle soldater, og der er kravene bare større, det ændrer intentioner
og argumenter ikke på.
Tak til alle jer i ”DET ER FEDT AT TABE” fordi I er så
motiverede og engagerede både i hjemmeværnet og i gruppen. Det er en ren
fornøjelse at arbejde sammen med jer.
Jeg håber denne lille succes historie kan være med til at
inspirere andre til at opsøge deres lokale STV og få en snak om støtte til at skabe
en sundere livsstil, hvad enten man skal flytte et par kilo, eller bare trænger
til fornyelse eller mere energi.
På vegne af Distrikt Syd- og Sønderjylland
Claus Berg
Oversergent, MFT III
Ledende Sundheds- og træningsvejleder