Fredag d. 3. oktober mødtes Daniel,
Dennis og jeg med de HVE 223 Værløse-folk, der skulle med til skydningen. Vi
blev fordelt i de fire bilerne der var booket til opgaven, så der mindst var 2
i hver bil. Én kører og en vognkommandør – og så startede den lange vej til
skydeterrænet Borris.
Mens vi kørte så vi en fantastisk solnedgang, vejarbejde, Storebæltsbroen,
Kildebjerg (og nok de mindste ”store pizzaer” jeg nogensinde har set),
Lillebæltsbroen, Vejlefjordbroen og efter 4 timer trillede vi ind i lejren.
Klokken var over 23 og vi skulle tidligt op om lørdagen, så vi fandt vores
senge, men jeg synes jeg havde svært ved at falde i søvn.
Jeg havde aldrig været med til sådan en skydning før i åbent terræn. Jeg havde
faktisk heller aldrig skudt konkurrence før. Så der gik noget tid inden jeg
faldt i søvn.
Lørdag morgen gik som morgener jo gør, de starter alt for tidligt, og selvom
jeg vidste at jeg burde spise en god stor portion morgenmad, var et blødkogt æg
og lidt havregryn, det eneste jeg fik klemt ned.
Tilbage ved vores kamre, mødte vi Frank som også skulle være med, han havde
kørt hjemmefra ved en 4-tiden for at kunne nå det. Efter antrædning blev vi
opdelt i fire skydehold. Os fra HVE 221 kom på et hold sammen med et par
stykker fra HVE 223 og nogle af deres hunde.
Skydningerne gik hurtigt. Alt for hurtigt. Det var noget helt andet end at
ligge på en skydebane, have alt den tid i verden (næsten) som man skal bruge og
med store volde. I Borris er tiden altafgørende. De fleste af skiver var ikke
oppe i særlig lang tid, vinden var en stor modspiller og solen stod
ubarmhjertigt ned hele dagen.
Om aftenen var der præmieoverrækkelse. Konkurrencen var opdelt så os der havde
skudt med åbne sigtemidler var i en pulje og optisk sigte var i en anden. Vi
fik desværre ikke nogen præmie med hjem denne gang, men målet er at vi tager
den næste år!
Efter maden og præmierne gik jeg lige i seng. Mine øjne duede simpelthen ikke
mere og de var nødt til at være lukkede de næste syv timer, mindst.
Søndag morgen gik på samme måde som lørdag, vi skulle ud på gruppeskydning hele
dagen. Det var der ikke om point, men om rutine og våbenbetjening. Vi var så
tre hold med 10 i hver. Vores faste makkere HVE 223 kørte hjem, så vi kom på
hold med HVE 277 Karup.
Der blev udpeget en GF og en NK og så fulgte vi deres ordre. Det var fedt at
prøve at skyde sammen som hold mod faldmål. Hvis man ville have et skud
indført, måtte man skynde sig for holdet var fantastiske skytter.
Mange spændende skydebaner
blev brugt til distriktsskydningen.
På sidste bane i sidste skydning med 8 patroner tilbage, gav mit gevær op og
måtte have lidt kyndig behandling af en VMEK. Ærgerligt ikke lige at være med
til det allersidste, men det havde været to lange dage, så jeg havde nok fået
skudt, det jeg skulle.
På vej hjem var vi i højt humør og fire timer efter,
rullede vi ind i Jonstruplejren igen, fik afleveret våben og køretøj og gik
hvert til sit.
Tak for kampen drenge! Vi vinder næste år.