Bevogtningsdelingen udgør grundkernen i eskadrillens støtte til Flyverhjemmeværnet og Flyvevåbnet.
Bevogtningsdelingen skal kunne indsættes og samarbejde med andre enheder i Flyverhjemmeværnet, generelt og under samme operationsvilkår.
Indsættelser kan ske i delingsramme, i grupper eller som enkeltpersoner.
Bevogtningsdelingens opgaver løses primært på flyvestationer samt omkring Flyvevåbnets operative anlæg som fx radarhoved, landingspladser i felten eller deployeringsbaser.
Bevogtningsdelingens opgaver løses sekundært på lufthavne, men kan ligeledes anvendes til bevogtningsopgaver andre steder i civilt terræn, herunder også som støtte til det øvrige Forsvar, politiet og samfundet.
Den tætte tilknytning til Flyvevåbnet forudsætter kendskab til flyoperationer og det tilhørende regelsæt for flysikkerhed.