HVE 270 er Hjemmeværnets Flyvende Kapacitet, det er derfor en stor glæde at vi nu også kan mønstre 2 dronepiloter. Eskadrillens dronepiloter er uddannet i kategorierne 1A, 1B samt natflyvning. Det vil sige at de må udføre erhvervsmæssige drone operationer, som både er sikkerhedsmæssigt forsvarlige, samt lovlige. Det være sig både ude på landet samt i tættere bebygget områder, med typerne helikopter samt multirotor droner.
Uddannelsen blev afviklet hos en ekstern udbyder, og bestod både af teoretisk og praktisk undervisning, samt teoretisk og praktiske prøver, både i dagslys samt mørke.
Der foreligger nu et større arbejde med udarbejdelse af procedurer for fremtidige droneopgaver, således at disse kan udføres på forsvarlig og lovlig vis i eskadrilleregi.