Skrevet af ”JET”, chef for
besætningsuddannelsen ved eskadrille 270.
- Ditching! Brace, brace, brace!
Den lille kabine lander blødt på den rolige overflade, mens kabinen hastigt
bliver fyldt med vand. Først ved fødderne. Så knæene, og lige inden vandet når
over halshøjden på den fastspændte besætning, tager alle fire mand en dyb
indånding, mens hele kabinen forsvinder under vand og pludselig vender 180
grader rundt.
Flyet er havareret over åbent vand, og nu skal besætningen forsøge at
overleve ved at komme ud af maskinen, inden den synker og tager mandskabet med
sig.
Besætninger skal overleve i havet
Heldigvis foregår det i et bassin hos Falck Safety Services i Esbjerg og
ikke i Skagerraks mørke bølger. Men principperne og redningsudstyret er det
samme, og strabadserne skal gøre besætningen i stand til at evakuere fra et
sikkerhedslandet fly på vand.
”Flere af vores operationer foregår over åbent vand. Det kan væres søgning
efter nødstedte fiskere og sejlere. Eller Maritim Patruljering (MARPAT), som vi
udfører for Søværnet, indsat af Værnsfælles Forsvarskommando”, siger DOC, der
er eskadrillechef og pilot.
Han deltager i kurset sammen med nogle af eskadrillens øvrige piloter,
systemoperatører og en Ground Support tekniker.
Under vandoverfladen har den fire mand store besætning travlt. I teorien
kan de fleste mennesker holde vejret længe, men hjernen sætter kroppen under
pres, når det er en nødsituation, hvor man er fastspændt. Næsen fyldes med
vand, man bliver skubbet rundt i sædet og orienteringen forsvinder hurtigt, når
man ikke kan se noget i kabinen men i stedet må føle sig frem.
En famlende hånd finder håndtaget til nødudgangen, hvor vinduet bliver
skubbet ud. De fire mand forlader flyet og kommer til overfladen, hvor en
tiltrængt indånding er den første belønning for gennemførelsen af øvelsen.
”Du kan ikke udelukkende tænke dig til på forhånd, hvordan det opleves og
hvordan du vil reagere, hvis du nødlander på vand. Det skal prøves på egen
krop”, siger DOC.
”I det to dage varende kursus indgår også, at man skal redde sig op i
redningsflåde, tilkoble sig en line og lade sig hejse (hoiste) flere meter op,
som var det en helikopter der kom til undsætning. Det gøres realistisk ved høje
bølger, blæst m.m. i bassinet, og der er totalt mørkt”, forklarer han.
Kursus styrker kompetencer og sammenhold
Eskadrillen har nu haft 23 flybesætningsmedlemmer og teknikere på
DUNKER-kurset, som det også bliver kaldt. Dermed har enheden opbygget særlige
kompetencer på niveau med andre dele af Flyvevåbnet og specialstyrkerne, som
også træner i at kunne slippe ud af et luftfartøj, hvis en nødsituation skulle
opstå.
I basinnet har de fire mand nu trukket udløserne til redningsvestene og søger
sammen. Der er mørkt i hallen. Lyn og torden bliver simuleret fra stroboskoper
og højttalere, og en maskine i bassinets bund sørger for store bølger, som gør
det svært at svømme. En enorm ventilatorpropel i hallens ene ende sørger for
kraftig vind. I en kæde svømmer de fire nødstedte nu til et punkt, hvor man i
virkelighedens verden ville vente på redningsfartøjer.
Få kilometer fra Vesterhavets virkelige bølger kan de fire dog puste ud i
den mørklagte hal. Øvelsen er slut, og den er bestået. I sidste ende får alle
kursister bevis for bestået DUNKER-kursus, men der kommer også andet med hjem:
”Udover det rent faglige indhold giver kurset også et stærkere sammenhold, når
man som lille besætning skal lære at overleve i den ultimative situation ved
hjælp af samarbejde. Desuden synes jeg ikke, at man skal underkende værdien af
at møde kollegaerne fra Jylland eller Sjælland, når vi normalt er spredt i øst
og vest”, siger PIR, der er systemoperatør og en af enhedens nyeste
medlemmer.