Vi udgør en selvstændig og frivillig enhed i en sømilitær organisation, hvor vi baserer vores virke for forsvaret og samfundet på 3 områder:
- Faglig dygtighed
- Ansvarlighed og engagement, parathed og imødekommenhed
- Fællesskab, kammeratskab og samarbejde
Faglig dygtighed
- Vi prioriterer, at vi løser vores opgaver på baggrund af en høj faglig dygtighed. Med faglig dygtighed mener vi, at vi individuelt og sammen vil besidde en høj MHV-faglig dygtighed baseret på både uddannelse, træning og erfaring.
- For alle førere er det vigtig at prioritere førervirket for egen flotille; men også at træne og vedligeholde egen uddannelse.
- Derfor prioriteres både uddannelse, uddannelsesplanlægning og træning højt i flotillen.
- Vi stiller krav, både formelt og uformelt
- Faglig dygtighed giver os troværdighed!
Ansvarlighed, engagement, parathed og imødekommenhed
- Vi går til opgaverne med åbenhed, ansvarlighed og engagement. Erfaring og rutine sikre at opgaverne bliver løst godt, og at vi lærer noget nyt, som vi kan tage med os – og bruge fremadrettet.
- Vi er positive – og vi ser nye opgaver, tiltag og forandringer som muligheder som vi forholder os nysgerrigt og konstruktivt til.
- Det er vigtigt, at vi forholder os aktivt til forandringer. Vi ser mulighederne, finder en vej og sætter os mål for forandringernes gennemførelse.
- Vi er parate, og med udgangspunkt i vores uddannelse og erfaring ser vi fremad!
- Vi holder, hvad vi lover!
Fællesskab, kammeratskab og samarbejde
- Fællesskabet er vigtigt for vores engagement – og derfor vil vi prioritere og dyrke fællesskabet. Fællesskabet er med til at sikre vores løbende engagement og tilknytning til flotillen.
- Vi prioriterer kammeratskabet og trivsel: Jo bedre vi kender hinanden – jo bedre kan vi hjælpe og drage omsorg for hinanden, når der er brug for det. Både når vi er sammen i den sømilitære ramme – og privat.
- Vi hjælper hinanden, når der er behov for det – og vi gør det med anerkendelse og ved at støtte hinanden, give konstruktiv feedback og give en hånd med, når der er behov for det.
- Gode traditioner giver fællesskab og er værd at holde i hævd. For at en tradition er god, kræver det bl.a., at den har sin relevans og er inkluderende for alle. Mens fornyelse kan give ny energi og fremdrift.
- Vi løser vores opgaver i fællesskab, vi løfter sammen og samarbejder inden for den sømilitære ramme!