Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Faneindvielse på Kastellet. billede taget Jan Braband Hansen

Foråret spirer med aktiviteter

Allerede her i starten af maj har Hjemmeværnskompagni Ballerup deltager i mange spændende aktiviteter.

08-05-2017
Faneindvielse for Landsdelsregion Øst
Tirsdag den 2. maj var en stor dag for Hjemmeværnet på Sjælland. Landsdelsregion Øst fik kongelig indviet deres nye fane. Det skete ved en højtidelig parade på Kastellet med Hendes Majestæt Dronning Margrethes II deltagelse. Alle distrikter stillede med en deling i paraden, og det så rigtig flot ud.
 
Fejring af Danmarks Befrielse
Allerede 2 dage senere var det tid til at fejre Danmarks Befrielse. I Hjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn fejres det med en parole i Jonstruplejren. Ved parolen var årets gæstetaler selvsamme Regionschef, som to dage tidligere havde fået indviet sin fane. Regionschefen holdt en meget rammende tale om sin tid som forsvarsattache i Rusland med den bekymrende centrering af magten, som man nu også ser andre steder i verden.

Hjemmeværnets Dag gennemført med succes i Ballerup
Hjemmeværnet har lanceret et nyt koncept ved i år at udråbe den 6. maj til Hjemmeværnets dag. På dagen har der i hele landet været lokale udstillinger, hvor man har kunnet se Hjemmeværnets materiel og køretøjer og høre om Hjemmeværnets opgaver.
 
Hjemmeværnskompagni Ballerup lavede i den forbindelse en udstilling ved Ballerup centret. Vi uddelte informationssedler, bolsjer og vandved indgange til centret og de interesserede kunne så besøge udstillingen bag ved centret ind mod Baltoppen, hvor vi havde indrettet en bevogtning med både køretøjer, førstehjælpsstand,  bivuakområde og forplejningsområde.


 
Der var et gudsbenådet godt vejr, hvilket også gav sig udslag i mange besøgene både børn, unge og gamle.
 
Missede du muligheden for at besøge udstillingen, så tøv ikke med at tage fat i os. Vi kan sagtens lave en lignende fremvisning nede fra vores kompagnilokaler.
 
Hundene går taktisk til værks
Samtidig med Hjemmeværnets Dag var der arrangeret hundekursus. Kompagniets hund, Hermod, var selvfølgelig også med, selvom vi også gerne ville have haft ham med på hjemmeværnets dag. Men ingen tvivl om, at han og hans fører blev væsentligt mere udfordret at den udfordrende forhindringsbane med både tovbane og kommandokravl og høje forhindringer.
 
HITMAN rammer os senere i maj
Senere i maj er det tid til næste øvelse – Øvelse HITMAN. Øvelsen har fokus på skydning, hvor vi forbedrer vores færdigheder inden for skydning, så vi også kan ramme lønnende mål under svære forhold.
 
Jo maj måned er virkelig en grøn måned J
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring