Inge Jagd Sørensen
Den årlige nytårsparole ved Hjemmeværnskompagni Nordfyn startede som den plejer.
Der var chefens gennemgang af året der gik, udlevering af skyttemærker og udlevering af kompagniets tre pokaler.
Herefter var der dejlig varm suppe, inden alle blev kommanderet uden for i en kold og tåget vinteraften.
Årsagen var, at Mikael Jørgensen, efter ca. 5 år, skulle overlade chefposten til den nye kompagnichef Jannik Jensen.
Styrken trådte an, og efter at Mikael var trådt ind i geled, kommanderede fungerende distriktschef oberst Flemming Agerskov Jannik frem. Her fik han et par gode ord med på vejen, og fik overladt kommandoen over kompagniet.
Aftenen sluttede igen inde i varmen, hvor Jannik fik lejlighed til at fortælle om sin vision for fremtiden.