Helge Fjelde som var soldat i Den Kongelige Danske Marine meldte sig i 1941 til Frikorps Danmark, tog sin SS uddannelse i Treschow og blev sendt til Rusland, blev såret og måtte tilbage for herefter at gøre tjeneste ved Gestapo i Rungsted. Mange frygtelige ting var han indblandet i og vi gennemgår både politiafhøringer og anklageskrift. I november 1944 bliver han kaldt tilbage til Berlin for at bistå forsvaret af Hitlers Førerbunker. Han bliver taget til fange af russerne og ført i krigsfangenskab bag Uralbjergkæden, bliver her forelsket i en kvindelig russisk overlæge Maria Ivanovnas som smugler ham ud af fangelejren. Han tager flugten tilbage til Flensborg hvor han på Duborg sygehus i 1947 holdes skjult af en tidligere tysk SS-overlæge som han kendte. Flensborgområdet var dengang overtaget af englænderne og da Det danske Politi får nys om, at han befinder sig der, sende 2 danske politimænd ned for at få ham udleveret. Englænderne vil imidlertid ikke udlevere Helge Fjelde til dansk retsforfølgelse da han er et sprogligt unikum. Manden kan tysk, engelsk, fransk og russisk både mundtligt og skriftligt. Han flygter nu fra englænderne, bliver anholdt i Kolding i juli 1947, bliver dømt og får 12 års fængsel. I 1950 bliver han kongeligt benådet og lukkes ud.
Der er lagt op til en aften med: Hårrejsende afsløringer, samt hudløs ærlig og belærende historie på Hjemmeværnscenter Ringkøbing, Damgårdsvej 1, Ringkøbing.
Af hensyn til kaffen er der tilmelding senest 27. oktober på telefon 5150 1753, Mail: sorensen.farogade11@gmail.com eller HJV.dk med angivelse af MA. NR.