Nu kan du følge dit Hjemmeværnskompagni
fra ”vugge til grav”
Landsregion Øst Historiske Samling i Glostrup har netop afsluttet et omfattende arbejde, så vi nu kan præsentere en komplet oversigt udvisende 5 regionsstrukturer, 36 Hærhjemmeværnsdistrikter og 736 Hjemmeværnskompagnier, der har eksisteret fra Hjemmeværnets oprettelse i 1949 og til dato – samt deres organisatoriske tilhørsforhold.
Som billederne viser, er der udarbejdet oversigtstavler for hver regionsperiode med de dertil hørende distrikter, og på tavlerne er nævnt, hvilke kompagnier der indgik i hvert distrikt.
Lottedistrikter og -kompagnier er også taget med, men med visse forbehold for rigtigheden.
Det begynder med Hjemmeværnsregion VI (1949 – 1999) med i alt 15 tavler – en for regionen og en for hvert af de 14 distrikter – hvor der er oplistet i alt 331 hjemmeværnskompagnier, som har eksisteret i regionens første 50 år.
Herefter følger:
Hjemmeværnsregion VI i den nye struktur (1999 – 2001) med 6 tavler og 149 kompagnier,
Lokalforsvarsregion København (2001 – 2005) med 6 tavler og 129 kompagnier,
Totalforsvarsregion København (2006 – 2010) med 4 tavler og 48 kompagnier samt
Totalforsvarsregion Sjælland (2011 - ) med 6 tavler og 79 kompagnier.
Bornholms Hjemmeværn er medregnet fra 2006, og Hærhjemmeværnsdistrikterne Midt- og Vestsjælland samt Sydsjælland og Lolland-Falster er medregnet fra 2011.
Den valgte opdeling i regionsperioder har den store fordel, at det er muligt at kunne følge ethvert kompagnis eksistens fra dets oprettelse, gennem de nogen gange adskillige sammenlægninger og frem til den placering, de i dag har i systemet. Datoerne for samtlige distrikters og kompagniers oprettelser, sammenlægninger og evt. nedlæggelser forefindes i arkivet.
Derfor har der kunnet laves såkaldte stamtræer for alle nuværende kompagnier, hvor det – som overskriften antyder – er muligt at følge kompagnierne ”fra vugge til grav” (dette gælder dog ikke for de kompagnier, der kom til i 2011, hvor de nødvendige data endnu ikke foreligger, men de kommer).
Hvor mange omvæltninger, nogle af kompagnierne har været igennem, kan bl.a. ses af, at flere af dem har rødder ned i mere end 10 oprindelige kompagnier.
Marinehjemmeværnet er påbegyndt at lave tilsvarende oversigter.
Er du interesseret i detaljer og har spørgsmål om regioner, distrikter og kompagnier, er du meget velkommen til at besøge os i Fabriksparken 26, 2600 Glostrup og se nærmere på tavlerne og vores omfattende arkiv (ring og aftal tid for besøget og medbring evt. en USB-nøgle).
Vi har åbent hver onsdag kl. 10-14, ferier undtaget, eller efter aftale.
eller Jens Vindekilde på telefon 21 43 36 46.
På HISU’s vegne
Hans Trolle
arkivar