Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Finn Højland modtager sin nye distinktion af oberst Flemming Agerskov.

Myndighedsbefalingsmand klar til et travlt efterår

Den 24. april 2017 tiltrådte Finn Højland stillingen som myndigheds- og uddannelsesbefalingsmand ved Landsdelsregion Vest. Sommeren er blevet brugt på at lære regionen at kende.

18-08-2017

Seniorsergent Finn Højland er tiltrådt stillingen som myndigheds- og uddannelsesbefalingsmand. Stillingen er direkte underlagt chefen, oberst Flemming Agerskov, og tilsammen udgør de enhedens Command Team. Finn Højland skal fungerer som chefens nærmeste rådgiver i forhold, der vedrører de ansatte såvel som frivillige. Det er blandt andet hans opgave at videreformidle ledelsesbudskaber og holdninger til enhedens mellemledere, herunder også frivillige.

- Jeg skal være medvirkende til at styrke den militære identitet og håndværket i den enkeltes funktion og i underafdelingerne, forklarer Finn Højland.



Solid, militær baggrund

Finn Højland startede i Forsvaret i 1982 og har gjort tjeneste en række steder, både i Danmark og i udlandet. Tjenesten har også budt på flere udsendelser. Senest har han gjort tjeneste ved den tidligere Totalforsvarsregion Fyn, Syd og Sønderjylland og har således både kendskab til Hæren og Hjemmeværnet. Hans fokusområder i den nye stilling som myndighedsbefalingsmand vil være udvikling af befalingsmandkorpset, en styrket militær identitet i regionen og opbygning af korpsånd.

- Det drejer sig om at vise det gode personlige eksempel og det er her, at befalingsmandens gennemslagskraft bliver skabt. Det kræver, at vi kan vores stof og har fagligheden i orden, understreger Finn højland. 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring