Opdatering
Den ældre herre på 86 år er fundet i god behold.
Tekst Søren Degn Laxy
FOTO Søren Degn Laxy og Carsten Qvist
Besætningen, som hovedsageligt bestod af marinere fra Ærø enheden var i
weekenden på farvandsovervågning for Søværnet. Besætningen var draget til
Kolding, og overtog skibet som kom direkte fra værftsophold.
Fredag aften foregik med lidt tørtræning, og klargøring af skibet, herefter
afgang til Fredericia for natten.
Den forventet rolige og rutinepræget weekendsejlads fik noget af en brat
ændring, da besætningen lørdag morgen fik en pludselig melding om behov for
støtte til humanitær eftersøgning i omegn af Vejle Fjord.
Inden for få minutter var skibet på vej mod stedet, og MHV
812 Hercules fik undervejs rollen som ”On Scene Coordinator” (OSC).
Hercules fik underlagt to små både fra beredskabsstyrelsen, sejlet
af brandfolk fra Fredericia og patruljefartøjet Freja (P521) fra Søværnet.
Foruden skibene til søs, støttede Redningshelikopteren sø-gruppen fra luften og
politiet søgte i land.
Der blev kommunikeret i et væk ombord på Hercules der på et tidspunkt måtte se
sig om efter flere kommunikationskanaler, da næsten alle radioer ombord, på nær
anti-kollisionsradioen (kanal 16) og militærradioen var i brug. Det gav lidt
koordineringsarbejde for de to kommunikationsgaster ombord, som samtidig førte
hændelseslog og udfærdigede situationsrapporter.
Søgningen til søs blev senere afblæst af Joint Operation Center, efter at hele
det ønskede område var finkæmmet, og besætningen fra Hercules kunne takke de
deltagende enheder for god koordinering og samarbejde.
Med to en halv timers eftersøgning gav det rig mulighed for Hercules besætning
af få brugt deres uddannelse i søgemønstre, koordinering mellem andre dele af
totalforsvaret og samtidig en realistisk internt afprøvning af bro
organisation.
Derudover fik gummibådsbesætningen afprøvet og trænet kystnært eftersøgning.
Dagen var ved afblæsningen af eftersøgningen ikke engang
over middag endnu, så Hercules besætning gik tilbage til farvandsovervågningen
og samtidig giver det mulighed for at rutinere besætningen i alle søens
kunstarter, resten af weekenden.