Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Peer Thillemann fortæller om sin tid på Grønland.

Juleafslutning i Politikompagni Himmerland

POHVKHIM havde onsdag juleafslutning med et utroligt spændende foredrag.

30-11-2017

​En stor del af kompagniets medlemmer var onsdag aften mødt op i kompagniets lokaler og mange havde taget familien med. Anledningen var juleafslutning med gløgg og
æbleskiver, men der var dog også et spændende foredrag på programmet.

Foredragsholderen var et af kompagniets egne medlemmer, Peer Thillemann, der holdte et utrolig
spændende foredrag om sin tid hos Sirius patruljen på Grønland.

Han kom ind på udvælgelsen og træningen op til afgangen til Grønland, dernæst om Sirius' mange opgaver på Grønland, bl.a. som vildtforvalter, lokal politimyndighed og
håndværkere, som skal reparere på afsides beliggende hytter, som isbjørne eller det barske vejr har ødelagt.
 
Dernæst fortalte han om en af de lange ekspeditioner, som varer op til 6 måneder og i den tid, skal man ikke forvente at se andre mennesker end sin makker. En makker,
der i øvrigt ikke kan betale sig at komme op at skændes med, da man nødvendigvis SKAL have samarbejdet til at fungere. Der er ingen andre muligheder.
 
Peer Thillemann viste også en video på ca. 35 min. der viste en del om opgaverne på Grønland.
Halvvejs i foredraget blev æbleskiverne og gløgg'en serveret og selv om folk tog godt fra, havde Hanne og Torben sørge for at der var rigeligt.
 
Denne spændende aften blev afsluttet af kompagnichef Carl Kristiansen, der ganske kort nævnte nogle af de ting, som kommer til at ske i 2018 og endelig ønskede han alle en god jul.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring