Kompagniet har fortsat 2 mand indsat sammen med 4 mand fra Hjemmeværnskompagni Mariager Fjord til sikring af den beboelsesejendom, som en kraftig brand brød ud i i går søndag.
Kompagniet blev i går ved 15-tiden varslet om en mulig indsættelse i forbindelse med den brand der var brudt ud i i en beboelsesejendom i det centrale Hobro. Mandskab fra Mariager Fjord (MAF) var i første omgang blevet anmodet om assistance, men da man formodede, at det ville blive en langvarig affære havde de brug for afløsning senere.
Kompagniet mødte derfor op med 4 mand til støtte for MAF ved 22- tiden. De blev her til morgen afløst af nyt mandskab fra kompagniet.
Opgaven er at holde nysgerrige og beboere værk fra brandtomten indtil de tekniske undersøgelser har fundet stedet. Enkelte beboere i stueetagen har dog får lov til at hente vigtige ejendele ud under ledsagelse.
Hvor længe afspærringen skal opretholdes vides i skrivende stund endnu ikke. .