Af Jens Lynge, IT-befalingsmand
Når der er fest, så stiller vi.
Torsdag den 1. oktober markerede vores nabo, Politikompagni Roskilde sit 60 års jubilæum. Det foregik om aftenen på den snævre parkeringsplads i vinklen ved Roskilde Hjemmeværnsgård på Frederiksborgvej.
Gæster blandede sig med ”de indfødte”.
I talerrækken hørtes blandt andre distriktschef, major Ole Jørgensen og politiinspektør Jens Børsting. Før dem, selvfølgelig kompagnichefen, kaptajn Johnny Nielsen, som talte intenst om kammeratskab og loyalitet – og meget mere.
Fra Politikompagni Køge deltog Marianne, Ken, Kurt og Jens. Af dem fik sidstnævnte møvet sig ind på dispensation som den sidste i talerrækken for at læse op fra det gavedokument, der fulgte med gaven fra os til jubilaren (se her).
Marianne og Ken deltog for øvrigt også i den højtidelighed, der tidligere på dagen fandt sted ved kompagnistifteren, pensioneret politiassistent Regner Clausens grav. Her endte opgaven med at nedlægge kransen hos Marianne.
I 2020 er det Politikompagni Køges tur til at fejre sit 60 års jubilæum.