Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Stort fremmøde på Frederiksborgvej


POHVK Roskilde oplever fortsat en positiv tilgang af nye medlemmer. Sammenholdt med oprettelse af en ny deling, er kompagniet nu godt på vej til at blive et af de største og mest aktive politihjemmeværnskompagnier på Sjælland.

08-11-2018

 

Onsdag den 7. november, afholdte kompagniet sit faste og månedlige kompagnimøde.

 Som sædvanlig var der et flot fremmøde. Men især denne aften var det lige før det kneb med pladsen. Årsagen var bl.a. at vi kunne byde velkommen til vores nye lll DEL. Delingen, som tidligere var en del af HVK Kongsdal, vil til daglig være geografisk placeret på Microvej i Holbæk, hvor dens faste delingsaktiviteter også vil udgå fra. Men den vil også jævnligt skulle deltage i kompagniets øvrige aktiviteter på Roskilde Hjemmeværnsgård, ligesom de øvrige delinger lejlighedsvis (fra 2019) vil afholde aktiviteter på Microvej.

 "lll deling og jeg glæder os over, at vi nu er blevet en del af et kompagni, som udover et naturlig afsæt i militære uddannelse og aktiviteter, også har samarbejdet med politi og beredskab som en af deres naturlige kernekompetencer" - udtaler; delingsførere, LT Preben Sortsø.

 Der var rigtig mange emne på programmet den 7. november. Men der blev også tid til "aftenens gæst", som var distriktschef MJ Sten Egesø. Desuden var Landsdelsregion Øst (LRGNE) nye myndighedsbefalingsmand SS Robert Ørum også gæst hos kompagniet. Anledning var vores deltagelse en spørgeskemaundersøgelse. Sidst men ikke mindst, var der også lejlighed til kontraktunderskrivelse med endnu et nyt medlem.

 "Det er meget positivt at vi oplever en stor interesse for Hjemmeværnet,  - og selvfølgelig i særdeleshed for netop vores kompagni", udtaler; kompagnichef Johnny Nielsen. Han glæder sig også over en markant stigning i interesse fra bl.a. unge kvinder, som tilsyneladende har fået øjnene op for de mange udviklingsmuligheder, som netop et politihjemmeværnskompagni tilbyder. Og det uanset om man vil bruge sit medlemskab som et springbræt til en militær karriere i Forsvaret eller i politiet, eller for den sags skyld en fremtid og evt. karriere i Hjemmeværnet. Han tror i øvrigt også på at kompagniets høje aktivitetsniveau og dets gode rygte, kammeratskabet og sammenholdet, alle er ting som vil være med til at sikre fastholdelsen af de nuværende medlemmer samt den førnævnte positive interesse og tilgang af nye medlemmer.

∞∞∞∞∞∞∞

 Der afholdes mange uddannelses- og mødeaktiviteter på Roskilde Hjemmeværnsgård. En fast tilbagevendende aktivitet, er den første onsdag i måneden, hvor kompagniet afholder INTRO til månedens emne. Denne aften følges op de efterfølgende onsdage, hvor først delingerne og efterfølgende grupperne arbejder videre med månedens emne - på såvel praktisk som teoretisk niveau. Alle anstrengelserne har til formål at fastholde kompagniet som en frivillig beredskabsklar militær organisation - 24/7, 365 dage om året. Til gavn for Forsvaret, Politi og det civile beredskab.      

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring