Med saltvand indsprøjtet i blodet, er Ærø på havet i det
sydfynske
Fredag eftermiddag drog en besætning fra Ærø afsted, over Fyn, til
Åbenrå. Her blev skibet lastet med mad og god stemning, inden der var afgang
til Ærøskøbing. Undervejs blev der sat skarp på interne øvelser, så som
bådrulle (Såfremt besætningen må forlade skibet). Der blev også sat skarp på
førstehjælp og rutinering af besætning og sygdomsbehandler.
Mens fredag aften var ”teori” og kun lettere praksis berøring, stod lørdagen i
en lidt anden stjerne.
Vi startede tidlig ud lørdag morgen med at øve et par udsætninger med gummibåd
for at få noget føling med joystikkene. Herefter afgik vi Ærøskøbing havn, med
gummibåd i vandet.
Ligesom vi kom ud fra Ærøskøbing med skib og gummibåd, blev der observeret en
person i vandet. Det var selvfølgelig en øvelse der var igangsat ombord. En af besætningsmedlemmerne
var hoppet i en overlevelsesdragt, og var drevet ind på et område hvor kun
gummibåden kunne tilgå. Personen var i øvelsen ikke ved bevidstheden, og skulle
simulere en der havde lagt i vandet i længere tid.
Så først skulle den fundne mand ombord på gummibåden, der herefter skulle
transporteres til skibet, hvor der befandt sig en sygdomsbehandler.
Øvelsen forløb ganske tilfredsstillende, hvor der blev mulighed for at kunne
øve noget vi, desværre, ofte møder når vi stikker til søs og skal lave en
søredning.
Besætningen har ellers resten af dagen igennem arbejdet med alle mulige
forskellige udfordringer, alt fra mand over bord til radiokommunikation.
Hen på aftenen er ruten sat til Sønderborg, hvor skibet ligger til kaj natten
over, inden vi søndag bruger dagen i Als sund.
Aften i Sønderborg skal bl.a. bruges på noget flere kranøvelser, mere signaltræning
og førstehjælp.
Se med i morgen, søndag, for fortællingen om sejladsen.