Topbanner

Bootcamp

På Bootcampen gennemfører du hele den lovpligtige uddannelse på 23 dage. Bootcampen afholdes 2 gange årligt: i juli på Skive kaserne (Uddannelsescenter Nord- og Midtjylland) og i august på Sjælland (Uddannelsescenter Sjælland).

​LPU Bootcampen er det tætteste, du som hjemmeværnssoldat kommer på værnepligten. Det er et kompakt og spændende uddannelsesforløb, der ud over de grundlæggende militære færdigheder også giver dig en rigtig fed oplevelse og et tæt sammenhold med andre nye hjemmeværnssoldater.


Hvad kræver det at deltage?
For at kunne deltage på Bootcamp skal du være optaget i Hjemmeværnet og have underskrevet din kontrakt. Derudover skal du selvfølgelig have mulighed for at bruge en lille måned af din sommerferie på et af vores uddannelsessteder. Herudover er det en fordel at være i almindeligt god form, da en Bootcamp stiller krav til din udholdenhed og fysik.
Har du tidligere været værnepligtig, skal du ikke tage den fulde lovpligtige uddannelse.

Hvordan tilmelder jeg mig?
Du tilmelder dig ved at tage kontakt til dit egen underafdeling. Her vil du kunne få hjælp til at melde dig på aktiviteten på hjv.dk.


Hvad skal jeg igennem på Bootcampen?
I folderen herunder kan du se, hvilke fag du kommer igennem på Bootcampen. Vær dog opmærksom på, at 'Ophold på Flyvestationer' ikke er en del af Bootcamp.

https://www.hjv.dk/oe/HVS/Lovpligtig_uddannelse/PublishingImages/UNR-0004_JAN2017_4udgave.pdf 

 

 Videoer, BootCamp

 

2017-09-29_09-46-15.jpg

2017-09-29_frej.jpg

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224