Topbanner

CHV GM Finn Winkler besøger HISU Glostrup

Den 05 APR 2017 besøgte CHV GM Finn Winkler Historisk Udvalg i Glostrup.

Dagen startede med at CHV gav en status over Hjemmeværnets situation materielmæssigt og de udfordringer der ligger i den nærmeste fremtid med forsvarsforlig og andet.
 
GM Finn Winkler benyttede samtidig lejligheden til at takke den afgåede formand for Historisk Kommission Hans Raahauge, for det store arbejde han havde lavet i de mange år han var formand, som tak overrakte han ham et lommeur og en Commanders Coin.
 


Derefter blev CHV vist rund i Historisk Udvalgs lokaler og fik lejlighed til, at se hvad de enkelte medlemmer beskæftigede sig med. Han var meget overrasket over den brede vifte af aktiviteter der foregik lige fra arkivering af befalinger, direktiver mm. til tabloer hvor man kunne se kommandostationsarbejdet på kompagni og distriktsniveau, samt terrænborde der viste de forskellige kampformer Hjemmeværnet udøvede under den Kolde Krig.
 
Med det store engagement og med de mange projekter der var gang i kunne CHV godt se at det efterhånden kneb med pladsen, så man kunne lave den formidling af Hjemmeværnets Historie som direktivet om historisk arbejde foreskriver.
 

 Billedgalleri

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224