Af Inge Jagd Sørensen, HDFYN
I 2006 blev Kerteminde sammenlagt med Marslev kompagniet, som på
det tidspunkt måtte forlade hjemmeværnsgården på Marslev Station. Kompagniet
flyttede derfor til Fraugdegård men lod fortsat en del af uddannelse foregå i
Kerteminde. Ganske få år efter skulle også hjemmeværnsgården i Kerteminde helt
forlades, hvorefter al aktivitet herefter foregik fra Fraugdegård.
- Vi er glade for at kunne indvi vores nye lokaler, der er fint
indrette til formålet, sagde Chef for Kertemindekompagniet, Jens Ole La Cour,
ved receptionen, hvor cirka 50 gæster var mødt frem.
Kompagniet har lejet 200 kvadratmeter hos bedemand Nils-Peter Holm
på Strandvangen.
De fremmødte fik også mulighed for at besigtige hjemmeværnets nye
FIK-køretøj.
FIK står for fleksibelt indsatskøretøj, og bilen er bygget til
både at kunne køre på almindelig vej og i terræn.