Det er omstillingen af Hjemmeværnet den 1. januar 2017 med etableringen af blandt andet de to nye landsdelsregioner, der særligt har affødt et behov for en strukturændring.

 

”Det er en længe tiltrængt justering af strukturen, vi nu har iværksat”, bemærker oberstløjtnant Lars Fog fra Hjemmeværnskommandoen. Den første af de i alt tre faser er allerede fuldført, nemlig udarbejdelse af den nye struktur og de indledende skridt til bemanding af de ledige stillinger med allerede ansat personel af reserven.

 

Når fase 1 er afsluttet, besættes relevante vakante stillinger efterfølgende i fase 2, via stillingsopslag i samarbejde mellem Hjemmeværnets myndigheder og Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Samt sluttelig i forbindelse med det kommende forlig, vil der i fase 3 planlægges etableret en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en justeret struktur, på baggrund af eventuelle kommende forligsmæssige strukturændringer.

 

Omstillingen af Hjemmeværnet den 1. januar 2017 medførte en ændret organisation af den ansatte struktur, og der har derfor været behov for tilsvarende at tilpasse strukturen for personel af reserven. Den nuværende struktur for personel af reserven har principielt været opdelt i en søjle med den regionale føringsstruktur (REFØ) til føring af Totalforsvarsstyrken og i en (mindre) søjle med den øvrige struktur. 

 

Fremadrettet samles/integreres de to søjler i en samlet og reduceret struktur, idet der fortsat vil være delelementer i strukturen, der er dedikeret til opgaven med at føre Totalforsvarsstyrken. 

Mere specifikt målet været at styrke støtten til distrikts-, landsdelsregions- og værnsgrensniveauet og samtidig sikre at føringsstrukturen i Totalforsvarsstyrken fortsat er i stand til at løse opgaven med at uddanne, indsætte og føre Totalforsvarsstyrken med en netop tilstrækkelig ressourceanvendelse.

 

Den nye struktur for personel af reserven er reduceret i forhold til tidligere. Alligevel vil der være ledige stillinger, da der for nærværende ikke er tilstrækkeligt personel af reserven til at besætte dem alle. Det bliver nok vanskeligt at rekruttere til alle de ubesatte stillinger, men det er forhåbentlig ikke en umulig opgave. Det er i hvert fald ambitionen at rekruttere nyt personel af reserven og samtidig i muligt omfang søge at genaktivere personel af reserven, der tidligere har haft kontrakt med Forsvaret eller Hjemmeværnet til disse nye og meget relevante opgaver.

 

”Tidligere var det primært regionerne, der anvendte reservepersonel, men nu får distrikterne, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet og Hjemmeværnsskolen i højere grad også den mulighed”, siger Lars Fog, og forklarer, at særligt Hærhjemmeværnsdistrikterne vil blive styrket. Det vil være oplagt, at personel af reserven primært bidrager til opstilling og uddannelse og herunder medvirke til en endnu mere skarp militær profil for Hjemmeværnet. 

 

Den nye struktur for reserven er gældende for alt reservepersonel og alle grader, og som Lars Fog påpeger, skal den givetvis justeres i forbindelse med det kommende forsvarsforlig.

”Det vil vi så selvfølgelig gøre, men det ville ikke have været forsvarligt at udskyde et presserende behov for justering af strukturen, indtil forsvarsforliget er på plads ved udgangen af året”.