Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Soldater fra Flyverhjemmeværnet passer på amerikanske blackhawks og chinooks
Foto: Jonas Vandall 

Flyverhjemmeværnet bevogter amerikanske helikoptere

Flyverhjemmeværnet sørger i øjeblikket for sikkerheden, når amerikanske helikoptere fra US Army bliver gjort klar til deres videre rejse i Europa.

25-04-2024


Et usædvanligt syn fylder i disse dage Roskilde Lufthavn: Militære helikoptere fra US Army.

Helikopterne er sammen med mange hundrede køretøjer bl.a. på vej til NATO-øvelsen Swift Response som en del af årets store NATO-øvelse, Steadfast Defender. Inden helikopterne er klar til at flyve ud til deres endelige destination, befinder de sig i Roskilde Lufthavn. Her har Flyverhjemmeværnet til opgave at bevogte dem døgnet rundt.

 

Den type opgaver kaldes for Host Nation Support eller værtsnationsstøtte – og det er en af Flyverhjemmeværnets kerneopgaver:

"Flyverhjemmeværnet er uddannet og trænet i løsningen af en lang række bevogtningsopgaver til støtte for Flyvevåbnet på flyvestationerne og radarhovederne. Derfor er vi beredte og meget klar til opgaver som den værtsnationsopgave, som vi løser i øjeblikket," siger chef for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede. 

 

De amerikanske helikoptere ankom med skib til Kalundborg Havn i sidste uge, hvor Hær- og Marinehjemmeværnet stod for sikkerheden i havnen​. Hjemmeværnets samlet indsats understreger Danmarks engagement i internationale alliancer og den vigtige rolle, som Hjemmeværnet spiller i landets forsvar.

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring