Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

FHV nyt fly
Flyene vil kunne indsættes døgnet rundt med en times varsel. Foto: Ole Sprange

Flyvende enhed uddannes til nye fly

De nye Britten-Norman Defender fly, der ankom til Hjemmeværnet i sidste måned, kræver en omskoling af piloterne.

20-05-2015
 
Af Ole Sprange
 
Således er piloter og Mission System Operators i fuld gang med at blive undervist i brugen af det avancerede udstyr, som de nye fly er udstyret med. Det digitale sensorudstyr åbner fx nye muligheder for hurtigt at skaffe vitale observationer fra luften til landjorden. Med dette udstyr er det muligt at holde en indsatsleder opdateret med et helt aktuelt billede.
 
Uddannelsen foregår på Flyvestation Aalborg, hvor firmaet der leverer fly og udstyr (CAE Aviation), har stillet et antal instruktører til rådighed.
 
Der er en stor del teori involveret i uddannelsen, men det helt store udbytte får eleverne, når de har ”hands-on” på udstyret. Derfor indgår de nye fly som en integreret del af uddannelsesmateriellet.
 
Vi glæder os til at trække i arbejdstøjet
"De nye fly med det unikke udstyr gør os til en relevant partner for vores opgavestillere. Så vi ser i den grad frem til at trække i arbejdstøjet", har chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Bernt B. Christiansen tidligere fortalt Hjemmeværnsmagsinet. 
 
Flyene, der har plads til otte personer, vil kunne anvendes til at støtte politiet og beredskabet, både til vands og til lands. Det kan fx indsættes til støtte ved en olieforurening på havet, oversvømmelser eller en eftersøgning efter en forsvunden person. 
 
Det er planen, at flyene kan melde klar til mindre indsættelser sidst på året.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring