Topbanner

Sommertogt 2015

Besætning 1 på sommertogt 2015

På Sommertogt med det gode skib MHV 910 Ringen
(Fartøjsfører Torben Thomsen - Næstkommanderende Erik Schulz)
 
Juli 2015
 
Det begyndte alt sammen lørdag den 25.07.2015 kl. 10.00 hvor trosserne blev taget ind og sejladsen sydpå ned gennem Alssund mod Sønderborg startede.

Ved Hardeshøj mødte vi det gode skib MHV 805 fra Slipshavn der var på vej nordpå. Man hislte pænt på hinanden som god skik er blandt søens barske drenge og piger. Ved Hardeshøj havde man en ikke nærmere specificeret arbejdsopgave, der medførte udsætning af gummibåden i små 20 minutter.

I Sønderborg lagde vi til kaj for at modtage skibets hovmester, en yderst vigtig person på ethvert skib, hvis trivsel og god arbejdseffektivitet skal opretholdes.
 
 
Efter middagsskafningen ved 13.00 tiden fortsatte turen ned mod Langballigau på den tyske side af Flensborg Fjord. Vi nåede dertil ved got 15 tiden, hvor vi blev modtaget ude på fjorden af den private tyske søredningstjeneste DGZRS. Undertegnede blev sendt over på den tyske båd, og den tyske kaptajn blev sendt over på vores båd. Man mente fra hver side, at vi var dem der bedst kunne undværes hvis politikken gik i hårdknude. Dette skete heldigvis ikke, og vi blev hver især pænt afleveret igen efter at skibene var lagt til kaj i Langballigau.
 Kort efter var der både torden og lynild, og regnen skyllede ned, men det afholdt nu ikke en masse meget nysgerrige turister fra at ville vide hvorfor et krigsskib så pludselig kunne finde på at komme til en lille og fredelig havn som Langballigau, men det var nok heller ikke hverdagskost at få besøg af den slags skibe.
 
Man ville vide alt om skibets funktioner og hvad det ellers bliver brugt til. Man var da også behørigt imponeret over den alsidighed der ligger i et sådant skib.
 
 
 
Lidt senere hen sidst på dagen blev vi inviteret hen til det tyske redningskorps, hvor der var stillet et telt op og der blev udvekslet mange forskellige informationer. En del af folkene kendte hinanden fra det samarbejde der eksisterer mellem det tyske og danske korps igennem de senere år.
 
 
 
Hen på aftenen blev de tyske kollegaer inviteret på vort skib, hvor der var hyggelig komsammen et par timer inden det blev tid til at komme til køjs.
 
 
 
Søndag d. 26.07.2015
 
 
 
Op igen efter en lang og særdeles blæsende nat med regn on rusk, og derefter flaghejsning kl. 07.00 inden der kl. 08.00 var kaffe og tyske rundstykker, friske og lige fra udsalget.
 
Senere almindelig rengøring og klargøring af skibet.
 
 
 
Efter middagsskafningen var der åbent hus, og det vrimlede med turister fra nær og fjern rundt på skibet, midt på eftermiddagen arriverede en dansk redningshelikopter, og sammen med det tyske redningskorps udførte de en større øvelse på vandet, hvor man hentede folk op fra vandet imens en stor skare så til fra kajen og stranden.
 
 
 
Undertegnede blev sat ud på vores egen gummibåd hvor vi skulle give opvisning i at samle mennesker op fra vandet. Første forsøg kiksede dog en smule, men vedkommende kom da op levende, og det må man jo så være glad for. De næste mange gange gik det strygende med at samle egne og tyskere op fra vandet og man følte sig som en lille dreng der legede rundt ved vandet, men vort udstyr er også særdeles effektivt, og vi fik stor ros fra tilskuerne der så til.
 
 
 
Sidst på eftermiddagen blev skibet lukket for offentligheden og klokken 18.00 vandrede hele flokken til det store telt man havde sat op inde på egnet plads. Tyskerne var ikke blot gode til at redde folk fra havets genvordigheder, men også rigtigt gode til at grille kød og pølser, så det blev en rigtig hyggelig aften sammen med vore tyske venner.
 
 
 
De havde været en særdeles vellykket dag og jeg tror hele besætningen følte, at man havde repræsenteret vores land ret godt for vore mange tyske venner, i hvert fald at dømme efter de mange positive udtalelser fra tyskerne.
 
 
 
Mandag 27.07.2015
 
 
 
Igen på stikkerne ved 06.00 tiden og der var ikke meget gang i sagerne til at begynde med. Vejret var også lidt anderledes den dag, vinden var i sydøstlig retning, overskyet og med let regn.
 
 
 
Men det lykkedes til sidst for de hårde drenge og piger at komem lidt i gang igen. Det var jo noget af en lang nat. Vi afgik fra Langballigau lidt efter kl. 09.00 med kursen sat mod Søby. Skibet skulle på værftet der, for at få udført nogle mindre reparationer.
 
Lidt uden for Pøl måtte farten nedsættes grundet den nu ret kraftige vind og bølgernes hårde slag imod skroget. Lidt efter middag anløb vi Søby.
 
 
 
Derpå blev jeg sendt afsted med hovmesteren på provianterings indkøb til den lokale brugs, og efter klokken 15.00 gik turen så videre mod nord, op gennem Lillebælt.
 
 
 
Ud for Helnæs fyr ankom en af de store redningshelikoptere. Der blev smidt en redningsflåde ned i vandet og to mand satte ned i den fra helikopteren. De ramte flåden meget præcist i det urolige vejr og derefter blev flåden halet op på skibet, hvor de måtte assistere to frivillige der vovede pelsen ved at lade sig hejse op i den larmende maskine. Jeg var en af de to der tog chancen. Efter at jeg havde fået selen på tog det kun få sekunder før jeg blev grebet i nakken og halet indendørs i helikopteren. Vi blev derpå fløjet nogle gange henover skibet der så ganske slille ud oppe fra vores fugleperspektiv. Fra vi blev hevet op og til vi atter satte foden på det gyngende dæk, gik der knap nok 10 minutter. Turen gik videre op gennem bæltet og godt 22.30 blev der kastet anker ud for Lindøværftet i Odense fjord, og så vankede der friske jordbær til alle mand. Det gjorde lykke!.
 
 
 
Der blev sat ankervagt og jeg, stakkels mand, blev sat til sidste time på hundevagten, mellem klokken 03.00 og 04.00, heldigvis kun en time...
 
 
 
Tirsdag 28.07.2015
 
 
 
I sving kl. 06.15. I det mindste var vejret nogenlunde roligt i dag med en del sol. Kursen blev sat mod Odense centrum kl. 08.00 og et par timer efter lå vi ved kajen i centrum af byen, efter at være sejlet ind gennem den smalle kanal mod byen.
 
 
 
Vi blev liggende i byen det meste af dagen for at få udført forskellige arbejder på skibet og derefter var hele besætningen en tur på Jernbanemuseete hvor man fik nogle timer til at gå.
 
 
 
Vi afgik fra Odense igen klokken ca. 16.30 og lidt før Lindøværftet lød alarmen for en redningsaktion. En årvågen udkig havde observeret en mindre 22 fods motorbåd, liggende på siden i det lave vand hvor den var strandet. Det skulle vise sig at på denne båd befandt der sig en ældre kvinde og hendes søn, begge fra Mors. De signalerede med jakker og hvad der ellers var for hånden at de var i knibe.
 
 
 
Gummibåden blev i en fart klargjort og sendt over mod den strandede båd. Den kom dog ikke særlig nær på båden, kun ca. 3-400 meter, og skruen på gummibåden fik nogle hak og skrammer.
 
 
 
Derpå forsøgte man at finde en vej nærmere mod båden, hvilket ikke lod sig gøre, så der var kun en mulighed tilbage, nemlig at spadsere derhen, hvilket også blev udført. Det var alligevel svært at gå så langt som disse små 400 meter i vand til knæene. Mellem gummibåden og den strandede båd lå et lille stykke land, måske små 100m langt.
 
 
 
Man fik så kontakt med disse to personer ombord, der havde siddet der siden kl. 13.30, formodentlig ikke med den store fornøjelse. Man fik dem sendt ud på en længere spadseretur gennem det lave vand og uden videre forviklinger blev de begge bjerget ombord på skibet og placeret i en varm messe med en varm kop kaffe, et varmt bad samt tørt tøj som de selv havde med i plastikposer.
 
 
 
Efter længere forklaring stod det fast at den unge mand just havde erhvervet båden og de var såmænd bare undervejd til Mors med denne båd. Den var svær at sluge og næsten ikke til at tro på, en båd af denne type, med en ødelagt maskine og kun en lille bitte påhængsmotor, uden strøm, lys, ingen kommunikationsmuligheder bortset fra en mobiltelefon som mange steder er uden funktion, hvilket den unge mand ikke havde nogen ide om, ej heller hvor langt det egentlig var han skulle sejle, og så i den kraftige blæst og uden redningsveste. De skulle prise sig lykkelige for at de strandede inde i fjorden inden de nåede ud på det åbne hav.
 
Ved højvandet indtræden blev det besluttet at gøre et forsøg på at bjerge båden med gummibåden og en lang slæbetrosse. Det lykkedes at slæbe båden fri og ud på dybere vand, man måtte gå ved siden af båden og skubbe den gennem små 200 meter før man nåede dybere vand.
 
 
 
Klokken 23.45 var aktionen gennemført med success efter godt 5 timers intenst arbejde, og de to uheldige, eller heldige, havarister blev installeret i messen for natten.
 
 
 
Onsdag 29.07.2015
 
 
 
For en gangs skyld en rolig nat med god og uforstyrret søvn, og efter morgenskafningen skulle vi så tage afsked med vore havarister, hvilket gik for sig på følgende måde;
 
Den unge mand mente han kunne sejle båden over til den lille havn Klintholm, et par sømil borte. Det meste af besætningen så til da han fik startet påhængsmotoret, der hang mere eller mindre løst på bådstigen agter, og sat fast med et bræt hvori der sat nogle store søm. Da han begyndte at bakke slog motoren sig mere eller mindre løs fra sit lidt bizarre hæfte, og det var et hled at den ikke røg i vandet. Derpå motoren frem og med et bump direkte ind i kajen ved Lindø, hvor vi havde ligget natten igennem. Derpå blev gummibåden så atter aktiveret og en slæbetrosse over, og så tøffede man afsted med havaristerne.

Vi afgik derfra lige efter, efter at have afleveret havaristerne på rette sted, hvor båden kunne transporteres til Mors med lastbil,  hvilket man nok må sige at være en ret sikker løsning.
Med kursen sat i nordlig retning stod det i løbet af formiddagen klart, at en fra besætningen tilsyneladende blev syg med stærke mavesmerter til følge. Da det blev værre besluttede man at anløbe Århus havn for at få bragt vedkommende til hospitalet og hurtigst muligt under kyndig lægebehandling. Klokken 14.00 anløb vi havnen, og en ambulance stod klar til videre befordring af den nu ret syge person, alt sammen takket være den gode kommunikation mellem skibet og JOC. (det gamle SOK).

 
 
Da der forløb to timer uden videre info, besluttedes det at man skulle forblive i Århus til næste dag for at afvente hvad der videre skete med den syge. I løbet af aftenen viste det sig at vores syge besætningsmedlem var mere syg end forventet, og skulle opereres om natten.
 
Torsdag 30.07.2015
 
Vi afgik fra Århus havn klokken 09.00. Det var udmærket vejr i dag, med sol og rolige vinde.
Fra Århus blev kursen sat mod Anholt. Undervejd blev der afholdt brandøvelse ombord, først med lidt kludder da nyere besætningsmedlemmer ikke helt vidste hvor tingene befandt sig. Men det var nu yderst lærerigt, og endte godt.
 
Over middag blev der anbragt en motropumpe på gummibåden, hvor jeg også selv fik æren af at være med til at afprøve noget man ikke havde gjort før. Det klappede alt sammen særdeles godt og effektivt, ivrigt betragtet af hele skibets besætning, der dog holdt sig i dækning, for vi kunne jo ikke styre vandstrålerne præcist, vandet blev hele tiden sendt afsted i retning af dem vi kunne se, uvist af hvilken årsag.
Efter øvelsens afslutning blev der givet ordrer til at vi der befandt os i gummibåden skulle følge skibet indenfor synsvidde nordpå. Fra omkring øen Hjelm fulgte vi derpå skibet på dets videre færd mod Anholt, vi kom således også til at sejle efter skibet hele vejen til Anholt, hvilket tog lidt over 5 timer i alt.
Det var en lang rejse for så lille en båd og samtlige tre ombordværende blev noget ømme bagi, samt tørstige og yderligere. Før vi nåede målet blev der fantaseret noget om softice, bøf med løg og fadøl.
Det var lige før man kunne se disse ting svæve reelt i luften foran os, som en slags fata morganaer.
 
Fredag 31.07.2015
 
Der var afgang fra Anholt 07.30 med kurs mod Hals. Der var ret solrigt og tørt, men med en rigtig god kuling modvind, så gennem godt 5 timer blev skibet godt rusket og hamret på.
Morgenskafning var der ikke noget af, men det gjorde nu heller ikke så meget. Dels var det umuligt at holde noget fast på bordene og stort set hele besætningen havde pludselig ikke den store appetit længere. Faktisk lå 6 ud af 10 mand på langs og havde det ikke så rart. Jeg selv tilhørte de 4 der ikke fejlede noget, selvom jeg godt kunne mærke en smule ubehag af og til.
 
Vi ankom til Hals havn godt 13.00. Man kørte i dag en såkaldt Survex og der passerede i efetermiddagens løb en mængde store flotte sejlskibe udnervejs til Ålborg. Det var virkelig værd at se på disse store skibe.
 
Vi afgik atter fra Hals kl. 19.00 og sejlede til Frederikshavn, hvortil vi ankom ved 22.30 tiden. De fleste af de uheldige søsyge havde det nu lidt bedre igen og havde påny fået noget farve i ansigterne.
 
Lørdag 01.08.2015
 
Vi afgik fra Frederikshavn flådehavn kl. 06.00. Vejret var betydeligt bedre i dag end den foregående dags ubehagelige oplevelser. Turen gik i Survexen op nord om Læsø og derefter ned mod Hatterbarn. Da vi nåede ned omkring Sjællands Odde stødte vi på en havarist påny. En der havde fået sprængt en kilerem til maskinen. En fra besætningen der har mekanisk snidle forsøgte at hjælpe med at skifte kilerem, men den nye var for stor, og derfor blev båden slæbt ind til Odden havn. Der var næsten stille vejr og båden kunne slæbes på siden. Bådejeren var oprigtigt glad for vores hjælp, men der er vi all stødt på indtil nu, så vores indsats er bestemt meget værd for nødstedte rundt omkring på vandene.
 
Efter aflevereingen i Odden havn sejlede vi videre sydover til Nekselø, hvor der blev sat anker for natten. Jeg blev heldigvis denne gang sat på vagt den anden time på morgenvagten. Det kunne godt gå an.
 
Søndag 02.08.2015
 
Vi afgik fra Nekselø omkring klokken 07.00 og brugte formiddagen på Survex i den nordlige del af Storebælt på denne sidste dag af vores oplevelsesrige sommertogt. Det var et pragtfuldt vejr i dag, helt roligt og behageligt dagen igennem.
 
Da vi en times tid efter middagen begyndte på den sidste del af turen mod Slipshavn, hvor skibet skulle afleveres, fik vi pludselig motorskade endda på begge motorer samtidigt, det er da vist noget der sjældent sker, så der måtte vel stikke noget under, men efet en halv times tid begyndte den ene motor at arbejde igen, og lidt efter den anden, og så kørte de fint igen. Det var ellers ret mystisk alt sammen, måske løbet tør for olie eller noget andet? Det nå vi hellere glemme og undlade at stulle pinlige spørgsmål, man kunne måske komme i fedtefadet ved at tænke for meget over det.
Men vi kom da ind i god behold ved egen hjælp.
 
Skrevet af besætningen på MHV 910 Ringen af Aabenraa



 
 
 
 
 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224