Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

MHV Gummibåde

Topbanner

MHV Gummibåde

Marinehjemmeværnets gummibåde - RHIB

Alle Marinehjemmeværnets fartøjer er udstyret med en hurtiggående gummibåd med hård bund og stor opdrift - en såkaldt RHIB (Rigid Hull Inflatable Boat).  

RHIB'en er patruljefartøjernes forlængede arm.
Den kan nå frem før moderfartøjet i akutte situationer, hjælpe med at trække flydespærringer ud ved miljøopgaver, effektivisere indsatsen ved eftersøgninger, og den kan gå ind på lave dybder, hvor patruljefartøjet ikke kan komme.
 
Udstyr
RHIB'en kan medbringe forskelligt ekstraudstyr som f.eks. løftetårn, redningsnet (Jasons Cradle), lænsepumpe og brandslukningudstyr. 
 
Elektronisk udstyr
VHF-radio med headset, SINE radio til direkte kommunikation med Politi og andre myndigheder samt søkortplotter.
Flere af bådene er også udstyret med Structure Scan ekkolod til detaljerede undersøgelser af bundforhold og undervands-eftersøgninger.
 
Besætningens udstyr
Tørdragt med termofoer, hætte og handsker af neopren, selvoppustelig redningsvest, hjelm, sikkerhedsstøvler og personlig nødsender. 
 
Maritime Force Protection flotillerne, som er specialiserede i bevogtning af flådefartøjer, er udstyret med hurtigtgående RHIB's på trailere. Sammen med mobile kommandostationer giver dette også stor fleksibilitet ved indsættelse til støtte for civile myndigheder i f.eks. havne, fjorde og søer.
 
 
 
 De hurtiggående RHIB's gør, at reaktionstiden yderligere kan forkortes, hvis det er nødvendigt 
 Gummibåd søsættes
 Styrekonsol
 RHIB på trailer
 
 
  
               

 Specifikationer

  • Længde: 525cm
  • Bredde: 215cm
  • Max hastighed: Kan plane med en fart af 30 knob fuldt udrustet
  • Besætning: max 6 pers.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring