Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Event og hvervning på Skive Museum

Lørdagen bød på et udendørs hvervearrangement omkring Skive Museum, hvor Distriktet i forvejen har en stor udstilling. Eventen rummede fremvisning af materiel, mange kategorier af opgaver og aktivering af gæsterne.

03-10-2021

Tekst & foto: Pressetjenesten/HDMVJ

​Arrangementet spændte vidt, der var personel på gågaden som uddelte foldere og talte med folk og omkring museet var der opstiller flere scenarier. Her var der præsentation af våben, afspærring af ulykkessted, hvor Politikompagnier havde teten, der var arrangeret car search, hvor publikum selv skulle i aktion, der var også mulighed for at prøvesmage feltrationernes indhold, der blev vist sminkninger af tilskadekomne og her kunne børnene blive sminket med en mindre skade.


Rydningsassistenterne havde også deres display, her viste man beskyttelsesdragten frem, affyringsmekanismen til bortsprængning af eventuelle bomber og en del billeder, som viste de mange aspekter af opgaver, de varetager.

Endelig var der kampdemonstration med et køretøj fra Motoriseret Overvågning, der blev udsat for beskydning fra en skjult gruppe i et hegn. Her kunne publikum ren faktisk opleve kampen fra første sal, da det foregik neden for museets hovedindgang. Her var både larm og røg. Denne sekvens blev gentaget senere på dagen.


Rydningsassistenterne demonstrerede også bortsprængning af en bombe foran museet, et to mands hold der klart og tydeligt viste hele forløbet, mens der blev speaket hele vejen. Det endte i et succesfuldt drøn.

Adgangskontrolposten, AKP, havde gemt diverse effekter i en bil, her kunne publikum ved hjælp af lys og spejle, forsøge at finde skjulte sager. Det vakte især interesse hos børnene. Der blev også scannet en person for mulige skjulte effekter i lommerne.


Der var også mulighed for at tale med hundeførere fra Hjemmeværnets hundetjeneste, de gik rundt og besøgte standene.

Politihjemmeværnets personel havde etableret et skadessted, hvor publikum kunne være med til at afspærre stedet og iagttage førstehjælpsbehandling til en tilskadekommen. En patruljevogn med blå blink og en motorcykel var med til at skabe yderligere spænding.

Sundheds – og træningsvejlederne var på plads med et par enkle øvelser og havde samtidig håndgranatkast for publikum, det var ikke helt så nemt som det så ud.

Inde på selve museet kunne man besøge Hjemmeværnets udstilling og personel fra Hjemmeværnets Historiske Center i Holstebro var udstationeret som guider med special viden om udstillingen. En videre udvikling af samarbejdet vil på sigt også involvere personel blandt distriktets informationsofficerer.




Samarbejdet mellem Skive Museum og distrikt Midt – og Vestjylland har stået på snart gennem et par år. Inde på muset hat Hjemmeværnet en stor og flot udstilling, som er blevet forlænget til februar 2022. Museumsinspektør Anne Birgitte Stilling har haft teten og samarbejdet med leder af Hjemmeværnets Historiske Center Holstebro, Michael Hviid, har været helt fantaststik og begge parter var særdeles tilfreds med afviklingen af lørdagens arrangement.


Vinderne i konkurrencerne vil blive kontaktet snarest.

Besøgstallet er anslået til 400 – 500 gæster, hvilket må betegnes som udmærket og på Hjemmeværnssiden var der 58 hjemmeværnssoldater fra forskellige kompagnier.

Fakta

​Succesfuld dag på Skive Museum. 

Et hvervearrangement i samarbejde med Skive Museum trak 400 - 500 mennesker.

Seneste nyheder

5 maj 2024

16-05-2024

Commanders Coin

16-05-2024
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring