Tekst & foto: J. Jauert & J. Krätz Andersen, PRESS/HDMVJ
I et flot solskinsvejr blev fanerne ført ind og distriktschefen OL Per. M. Nikolajsen bød velkommen og udtrykte sin glæde over at man nu igen var i stand til at afholde de forskellige traditionelle seancer uden forhindringer. Her efter lagde chefen en krans ved Hjemmeværnsstenen, mens der blev blæst "Last Post!"
Musikkorps Mors akkompagnerede til sangen "En lærke letted", og ordet blev givet til Politidirektør Helle Kyndesen. Politidirektøren talte om samarbejdet med distriktet og særligt om hvor god en samarbejdspartner, hjemmværnssoldaterne er. Uanset tid om sted, og nogen gange uden forudgående varsel, stillede der altid beredvilligt personel op, som ikke stillede spørgsmål om, hvornår man eventuelt var færdig med en opgave, kun positive indstilninger og holdninger for at få ydet det bedst mulige. Hun var glad for samarbejdet.
Distriktschefen takkede politidirektøren og tog så selv ordet. Han drog sammenligninger mellem besættelsen i fyrrene og Coronaen det sidste halvandet år. Om ikke at have midlerne, den gang materiel og personel, ligesom man ikke havde masker, sprit, handsker og lignende, da pandemien startede. Men i begge situationer tilpassede vi os.
"I 1940 havde vi ikke et Hjemmeværn, det opstod som bekendt i kølvandet på befrielsen - som en direkte udløber af modstandsbevægelsen. Da Corona pandemien ramte landet sidste år, havde vi et Hjemmeværn, et Hjemmeværn der godt nok mest af alt er designet til at løse egentlige militære opgaver til støtte for og sammen med det øvrige Forsvar. Men de 14.000 aktive Hjemmeværnssoldater kan andet end løse militære opgaver og da grænseovergange side lyde en kæmpe stor tak for samarbejdet til Politiet, Beredskabsstyrelsen, Hæren, Redningsberedskabet, Fødevarestyrelsen, Regioner, og Kommuner, samt øvrige komponenter af totalforsvaret – sammen er vi stærke. Sjældent har Hjemmeværnet løst så mange opgaver for hele samfundet som det seneste 1,5 år - i ti tusinde vis af timer har Hjemmeværnssoldater – frivilligt - dag, aften og nat løst alle de stillede opgaver. Det viser med al tydelighed, at det i den grad nytter at have et Hjemmeværn, et fleksibelt Hjemmeværn, der med den militære opgave i centrum, hurtigt og effektivt kan indsættes til et utal af an opgaver der giver mening for samfundet. Hjemmeværnet kan koordineret indsættes der hvor skoen trykker mest i en periode og dermed bidrage til den samlede opgaveløsning for hele samfundet."
Chefen sluttede sin tale som følger: " Jeg har nu igennem de sidste seks år været chef for denne fantastisk organisation i Midt- og Vestjylland – det har været en spændende og tidskrævende rejse, hvor fokus har været på HJVs eksistensgrundlag, de militære opgaver og støtten til samfundets samlede beredskab. Opbygning af HJV Beredskabsstyrke med certificerede HJV soldater der kan indsættes uden yderligere uddannelse til bevogtningsopgaver og Host Nation Support, vores Kampkapaciteter INF, MOTOV og PTR, øvelser i relation til bevogtning og HNS opgaver og indsættelser til alle mulige opgaver, hvor samfundet har haft et ekstra behov. Nu fortsætter mine militære opgaveløsninger uden for landets grænser, når jeg om tre uger igen sætter mine fødder på den varme jord i Israel og indtager posten som CH for de militære FN observatører i missionen UNTSO, en mission hvor opgaven er at sikre at våbenhvilen mellem Israel, Libanon, Syrien, Jordan og Egypten opretholdes.
Tusinde tak til Politiet, Beredskabsstyrelsen og Hæren for et godt og meget konstruktivt samarbejde.
Tusinde tak til alle distriktets Hjemmeværnssoldater – alle lige fra nyeste hjemmeværnssoldat til ældste kompagnichef – det har været en stor ære og fornøjelse at have været jeres chef i disse spændende år – der skal også lyde en stor tak til mine ansatte, tak for tiden – jeg kommer til at savne jer alle."
Inden vor feltpræsts tale, sang man "Det haver så nyligen regnet,"
Mariann Dyhrberg Christensen filosoferede over hvordan ens følelser bearbejder os. Alle de ugerninger man ser i tv, kan man jo blot slukke for. Så er man forskånet for det. Til gengæld har vi ikke været forskånet for Coronaen. Den skabte problemer; vennepar som blev uvenner, kolleger som kom op at skændes, o.s.v. Coronaen er historie, altid en tid vi lever i, derfor er den vigtig. I starten var alle hjælpsomme mod hinanden og hjalp, der hvor det var nødvendigt. Men hen ad vejen ændrede folks adfærd sig, det virkede mere som et overvågningssamfund, nøs man, ganske mod sin vilje, blev man nedstirret i supermarkedet og næsten betragtet som spedalsk.
" Corona, det vækkede både det bedste og det værste i os. Det vækkede hjælpsomhed, medlidenhed, medmenneskelighed, - men det vækkede også til tider vores indre svinehund. Det gør kriser. Det gør krig. Det gør ufred.
Jeg er opvokset i et frit land, jeg var slet ikke tænkt på, da verdenskrigen herskede. Tager jeg afsted til lande der slås, så er det af egen fri vilje, og derfor har det af og til været svært at forstå de mekanismer, der er er bag et presset folk. Som, hvad får familier til at angive hinanden? Det har jeg en bedre forståelse for, efter at have nyst over bananklaserne, det er frygt. Frygt for, der skal ske os selv og vores familier noget. Som I ved, så synes enhver so bedst om egne grise.
Derfor står jeg også her i dag med taknemlighed, taknemlighed for, at der i tider med frygt, er nogle som stadig stiller op, - for os alle. At når vi i dag mindes, og lægger kranse, så ærer vi et minde for alle der var – og som gav alt det bedste, nemlig dem selv, men vi ærer også at der stadig er nogle, som altid er der for os alle sammen. Og som ikke altid bare kan slukket for tv´et eller lukke bogen. Som bekæmper frygten, både samfundets og deres egen.
Derfor skal der lyde til tak for Jer som var, og tak til Jer som er. Må Guds velsignelse lyse over Jer, især i de tider, hvor mørket har fat i både vores sjæl og sind."
Sidste punkt på programmet var uddeling af fortjensttegn og en enkelt årstegn. Modtagerne var: Jesper Mai, Stabskompagniet, Bernd H. Schäfer, INFHVK HEN, Ulla Rikke N. Lyngsøe, HVK KJE, Ole Aaboe Karlberg, HVK SIL, Bernt Christensen, HKV MJY, René Sloth Nielsen, HDMVJ. Endelig modtog KC Silkeborg 40 års tegn.
Efter kaffen på kroen spillede musikkorps til "Altid frejdig når du går:"
