Det er tredje HNS-indsættelse bare i 2023 med tidligere indsættelser i Aarhus og Esbjerg Havne. I alt har MFP været indsat i sådanne opgaver 9 gange de sidste få år. Det skræmmer dog ikke de frivillige. For med specialiserede opgaver som eskorte og havnebevogtning med gummibåd, er det præcis MFPs unikke kompetencer, som kommer i spil i disse dage.
I spidsen for MFPs opgave står Chef for Hjemmeværnsflotille 125 MFP Jacob Ølholm sammen med resten af HVF 125. FH Jacob Ølholm og flotillens øvrige frivillige er efterhånden blevet rutinerede i den slags HNS, men selvom de kender Esbjerg Havn rigtig godt, tager de ikke let på opgaven.
-Der er altid nye udfordringer, nye samarbejdspartnere og denne gang to skibe i samme periode, så det bliver spændende, siger Jacob Ølholm.

Chef for Hjemmeværnsflotille 125 MFP Jacob Ølholm står sammen med sin NK i spidsen for Maritime Force Protections indsættelse. Foto: Torben Glyum
Det motiverer at gøre en forskelOgså for de frivillige, som stiller op i døgndrift de næste mange dage for at sikre skibene, havnen og materiel, er indsættelsen spændende og vigtig.For OS Jesper Salling og GAST Morten Sørensen fra HVF 125s enhed i Fredericia er der ingen tvivl om, hvorfor de stiller op og er klar til alle tider af døgnet. - Vi gør det for at gøre en forskel og fordi havnebevogtning er en vigtig del af Host Nation Support-opgaven, fortæller Jesper SallingMen også fællesskabet og det at kunne bruge sine trænede kompetencer gør sådan en indsættelse meningsfuld og gør, at MFP er anderledes end andre grene af Hjemmeværnet.- Ved indsættelser med HNS har alle en vigtig rolle for at opgaven kan løses. Det særlige med MFP er vores skarpe og unikke kompetencer, forklarer Morten Sørensen.

Jesper Salling og Morten Sørensen har glædet sig til endnu en skarp HNS-indsættelse og har derfor trænet ekstra i ugerne op til. Foto: Lotte Klærke