Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Hjemmeværnskompagni Assens

​​​

Kompagniets varemærke er sammenhold og kammeratskab, som opnås igennem deltagelse i de mange aktiviteter, man deltager i som medlem af Hjemmeværnet. Disse er blandt andet store øvelser, hvor man bliver udfordret i både dagslys og mørke, samt udfordret som enkeltperson og som en del af en gruppe.

 
Øvelserne kan foregå både som aftenøvelser og længerevarende øvelser over hele weekender. De foregår normalt i lokalområdet eller på nogle af forsvarets øvelsesområder.
 ​​
Alle tilbydes muligheder for en personlig udvikling som frivillig soldat samt muligheden for en befalingsmandsuddannelse, der er en meget anerkendt uddannelse på frivilligt lederniveau og med mange kvalifikationer, som også kan bruges uden for Hjemmeværnet.
 
Alle skal uddannes på våben og deltage i skydninger både som enkeltpersoner, men også i større sammenhæng. Disse skydninger foregår for det meste på skydebanen i Aborg ved Assens eller på mindre skydeanlæg på Fyn eller i skyde- og øvelsesområder rundt i landet, hvor der gennemføres store skydninger, hvor man kombinerer alt det, man har lært.
 
Udover, at man bliver uddannet på de færdigheder, man skal have som soldat, er der også mulighed for at uddanne sig inden for forskellige specialer. Det kan være specialer, man skal bruge til at indgå i en gruppe i felten, eller det kan være forskellige specialer inden for signal- og forsyningstjeneste.

Opgaver;​
  • ​Bevogtning
  • Rensning
  • Overvågning m.v.

Vi er et kompagni, der giver dig mulighed for personlig udvikling, og vort sammenhold og kammeratskab er noget vi går meget op i.

Bliv frivillig

Hærhjemmeværnets frivillige kommer fra alle dele af samfundet – til fælles har de en interesse for forsvar og et ønske om at hjælpe samfundet og gøre en forskel.

Kontakt os på hvkasn-kc@hjv.dk



OE Nyheder

Enhedsoversigt

Kortoversigt

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring