Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

GIV AGT!

Det er nu, du skal i gang med din uddannelse - eller i gang igen, hvis du er gået i stå.

14-01-2018
Hvis du er ikke er kommet i gang med din uddannelse, eller mangler dele af uddannelsen for at kunne fortsætte, er det nu du skal tilmelde dig kurset ”Lovpligtig Uddannelse, modul 1”, som afholdes på Flyvestation Skrydstrup over to weekender.



I weekenden 23. – 25. februar undervises der i ”idræt” og ”eksercits”. I fagene ”Tjeneste i Hjemmeværnet” og ”HJV.DK grundkursus” får du alt at vide om rettigheder og pligter som soldat i Hjemmeværnet og hvordan du finder oplysninger og melder dig til aktiviteter i Hjemmeværnet. Tillige får du efter gennemførelse af faget ”fælles bestemmelser for anvendelse af Forsvarets køretøjer” lov til at anvende Hjemmeværnet almindelige biler. Hvis du endnu ikke har brugt den udleverede udrustning, hjælper vi dig med at få det tilpasset og gjort klar til brug. Tag alt dit grej og en tandbørste med til Skrydstrup, så klarer vi resten. Kost og seng står klar.   

I weekenden 9. – 11. marts lærer du at finde rundt i terrænet i faget ”orienteringslære”, og du lærer at bruge en radio til at kommunikere med din enhed i faget ”signaltjeneste”. Husk tandbørsten - mad og en seng har vi.  

Hvis du mangler et enkelt fag eller dele af uddannelsen er du også meget velkommen. Enten kan du tage fat i din egen fører, evt. din enheds uddannelsesstøtteofficer og få hjælp til at se, hvad du mangler. Du kan også kontakte undertegnede på 4080 5525, hvs-u-fs-02@mil.dk - husk at have dit medarbejdernummer (MA) klar, så jeg kan se dine data i vores system. Vi kan tilrettelægge din deltagelse så du får lige præcis det, du mangler.

Jeg håber vi ses, der er plads til flere.

Med venlig hilsen

Erik Schmalfeldt
Uddannelsesofficer




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring