Topbanner

Lotternes mange minder

Årsmøde 2009 + lidt minder
En indkøbsseddel fra 1980'erne
Frøslevlejren 1951
Foto fra Ulla Knudsen 1952

Klik på billederne for at se forstørrelser!

Farveotos: Jeanne Cordua.

De Bornholmske Lotter – ikke store – men stærke!
IOF Hanne M K Hueg
Torsdag, den 30. april 2009 afholdt De Bornholmske Lotter årsmøde i Historisk Udvalgs bygning på Almegårds Kaserne.
Efter årsmødet var der ostebord, hvor snakken rigtig gik om ”gamle dage.” Lottegrundskolen i 50 og 60èrne blev ivrigt debatteret.      

Efter årsmødet var der ostebord, hvor snakken rigtig gik om ”gamle dage.” Lottegrundskolen i 50 og 60èrne blev ivrigt debatteret.                                 
”At pakke paksæk med stearinlysstumper og 20 blade 000 ” og ”reglementeret uniform” var fag, der havde gjort stort indtryk på mange af os, men også pudsige episoder i Bornholms Hjemmeværn, Lottekorpsjubilæer og terrænsportsstævner frembragte mange smil og grin. Der er også mange minder at bringe frem, når aftenens ”yngste” deltager den aften rent faktisk skrev kontrakt tilbage i 1975!


Karen Munch blev 85 år den 19. april, men det forhindrer ikke Karen i at fortsætte som formand for De bornholmske Lotter endnu en valgperiode. Karen blev hyldet i løbet af aftenen med fødselsdagssang, blomster og gavekort.

---------------------------------------------------------------------------------

Lidt sjove minder:

Ved årsmødet den 30/4 2009 (se ovenfor) fortalte Inger Fohlmann om dengang, da der var grundskole i Søgården i Rønne (Toldbodgade).
Den gik fra oktober-marts i 50'erne, og hun mindedes, da der var konkurrence om, hvordan man IKKE skulle se ud - f.eks. var det nok ikke så heldigt at komme med en blå paraply, i højhælede sko - eller at komme med en brun taske, der ikke matchede!
Der var stil over lotterne dengang!
Når der var julehygge hos fru Thaarslund, var der blandt mange andre sjove tiltag også konkurrence til sidst - om opvasken!
Ellers foregik julehyggen mange gange på Kastellet.

---------------------------------------------------------------------------------

Ulla Knudsen har givet os dette billede fra 1952

på det kan man bl.a. se Lis Sassersen (nu Dahl),
fru dyrlæge Follin, fru Elling og Ulla Knudsen.



---------------------------------------------------------------------------------

En indkøbsseddel fra 80’erne:
Edel Ipsen var madmor i mange år, og her har vi fundet en af hendes indkøbssedler i Historisks samlinger – der var brug for lotternes assistance ved mange store arrangementer.


Tirsdag den 8/2:
80 ¼ liter mælk
200 stk. rugbrød
80 stk. franskbrød
20 kg. kartofler
Ost 2 snitter
80 små plastposer
Smørrebrødspapir
suppeterning
1 kg. kaffe
sukker
4 fl. fløde
Grøntsager
mel
leverpostej
spegepølse
nakke
Dette skulle bringes til Østermarie kl. 7,30 om morgenen.
Der var 4 grueblus
40 mand
12 termokander
Retten var irsk stuvning med grøntsager
Æblegrød
Appelsiner
og til morgenmad
ost, leverpostej, morgenbrød og kaffe.


 Velbekomme! :-)

---------------------------------------------------------------------------------

Lidt nostalgi fra Frøslevlejrens hjemmeværnsudstilling.
 Under billedet kan man læse:
 "Indtil Lottekorpset i 1951 skrev overenskomst med Forsvarsministeriet - og dermed fik økonomisk støtte fra staten - måtte korpset selv dække alle udgifterne. Den frivillige lotte betalte kontingent og måtte endvidere selv afholde udgifter til uniform, forplejning etc. Lottekorpset forsøgte gennem årligt tilbagevendende landslotterier, basarer samt ved private bidrag at samle den fornødne driftskapital."



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224