Historie

 

Flyverhjemmeværnet er en af Hjemmeværnets fire værnsgrene, som også tæller Marine-,Hær-, og Virksomhedshjemmeværnet. Hjemmeværnet blev skabt ud af modstandsbevægelsen efter 2. Verdenskrig. De forskellige dele af modstandsbevægelsen var private, men de blev samlet og gjort til en statslig organisation i slutningen af 1940'erne, og den 1. april 1949 var Hjemmeværnets officielle startdato. Politisk var der bred opbakning, idet der var tiltagende spændinger mellem østblokken og vesten, hvilket gjorde, at man kunne se, at etablering af et nationalt Hjemmeværn ville være relevant.

 

I 1934, længe før Flyvevåbnet var blevet oprettet, startede nogle engagerede mennesker med at overvåge luftrummet over Danmark. Så kom 2. Verdenskrig, og hvad disse mennesker foretog sin under krigen, er ikke dokumenteret, men nogle af dem har sikkert været med i modstandsbevægelsen. De blev senere til Luftmeldekorpset.

 

Endelig i 1945 kom så krigsafslutningen, og efter ”oprydningen” efter befrielsen blev der et tomrum for modstandsfolkene. De blev nu medvirkende til oprettelsen af hjemmeværnsforeninger under mottoet: ”Aldrig mere en 9. april”. Det blev forløberen for det nuværende hjemmeværn, som blev oprettet i 1949.

 

På daværende tidspunkt havde Danmark ikke noget selvstændigt flyvevåben - det blev først oprettet i 1950. Der gik endnu nogen tid, før Flyvevåbnet og Kontrol- og Varslingstjenesten opdagede, at de havde behov for et samarbejde med Hjemmeværnet.

 

Den 28. marts 1953 blev Kvindeligt Flyvekorps oprettet som forening, der senere indgik i Hjemmeværnet. Det var på baggrund af, at der var civilt ansatte kvinder i Kontrol- og Varslingstjenesten og i Flyvevåbnet, og den kolde krig var present. For at disse civilt ansatte kunne være dækket af krigens love, skulle de være i uniform. Der kom Hjemmeværnet ind i billedet. De civilt ansatte kvinder blev derfor medlemmer af Kvindeligt Flyverkorps (KFK) og blev uniformeret. Der blev også mulighed for, at ikke ansatte kunne blive optaget i KFK, da Flyvevåbnet fandt ud af, at de kunne uddannes som en mobiliseringsstyrke til at varetage poster, der ville blive aktive i en krigssituation.

 

Man fandt hurtigt ud af, at det ikke kun var kvinderne, der skulle i uniform; der var jo også civilt ansatte mænd. Dem måtte man selvfølgelig også sikre, så i 1954 blev Flyvestationskorpset oprettet. I første omgang var det også kun for dem, der var ”inden for hegnet”. De blev hurtigt udpeget som specialister til bevogtning med videre. Men tiden viste, at der snart blev plads til ikke ansatte, der blev uddannet som en mobiliseringsstyrke.

 

Under den kolde krig fik Hjemmeværnetværnet mange nye medlemmer, der kunne se idéen i at være forberedt i tilfælde af, at det skulle komme til en konfrontation med østblokken. Politikere fra begge fløje i Folketinget støttede op om værnet, der også nød stor folkelig opbakning. Hjemmeværnet blev en del af det danske totalforsvar, og man trænede de værst tænkelige scenarier i tilfælde af en invasion eller et potentielt atomangreb.

 

I 1970´erne skiftede den politiske stemning, og en venstredrejning i samfundet som helhed betød, at man i visse kredse ikke var så begejstrede for en organisation som Hjemmeværnet.Men senere kom en modreaktion, og værnets medlemstal steg på ny. Sådan har Hjemmeværnets popularitet og medlemstal skiftet gennem historien efter befolkningens forsvarsvilje. Her i de første år af 2010'erne oplever Hjemmeværnet en medlemsfremgang af især yngre mennesker i 20'erne.

 

I nyere tid er Hjemmeværnet også blevet involveret i Danmarks internationale aktioner, gennem vores engagement i Afghanistan, Irak og på Balkan, hvor frivillige, også fra Flyverhjemmeværnet, har været udsendt i regi af Forsvaret. Det skyldes udviklingen i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor Danmark er gået fra at være ret tilbageholdende til at føre en langt mere aktivistisk politik, der har gjort, at vi har været mere med i brændpunkterne rundt om i verdenen.

 

I dag har Flyverhjemmeværnet mange opgaver, men kernekompetencen er stadig bevogtning af militære og civile lufthavne, ofte i samarbejde med Flyvevåbnet. Derudover indgår Flyverhjemmeværnet i Hjemmeværnets generelle beredskab til støtte for det civile samfund i relation til miljø- og katastrofeindsats

 

Du kan læse mere i "Ide, Engagement, Mennesker", som beskriver Hjemmeværnets historie fra 1940'erne frem til 2009. Bogen er udgivet af Hjemmeværnet og Statens Forsvarshistoriske Museum i fællesskab i forbindelse med Hjemmeværnets 60´års jubilæum. Klik på linket til højre for at læse den elektroniske udgave af publikationen eller hente den som pdf.