Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Hvorfor medlem

Hvorfor er du medlem af Flyverhjemmeværnet?

​​​​

​Rikke Kok Rusz             
Kontaktofficer i Flyverhjemmeværnet. Arbejdsmiljøkonsulent på Sygehus Lillebælt
”Det bedste ved at være i Flyverhjemmeværnet er at møde nogle mennesker, der er engagerede i det samme som jeg er, både fordi vi har den samme interesse, og også det er nogle mennesker, jeg ellers ikke ville møde. Nogen der har en helt anden baggrund, helt anden uddannelse og arbejdstype. Forskellige mennesker, man lærer at kende i kraft af den her interesse. Det er enormt spændende at så forskellige mennesker kan mødes om noget og få noget rigtig godt ud af det. Der er rigtig godt kammeratskab, og det giver noget frisk input med en omgangskreds, der er meget anderledes end den, man ellers har”.
 



Donny Holm
Eskadrillechef i Flyverhjemmeværnet. Projektleder i Würth.
”For mig personligt betyder fællesskabet, jamen, det er alt. Altså, det jeg gjorde her, nu er der mange, der spørger: Når jeg nu lægger så mange hundrede timer om året, hvorfor søger jeg så ikke over og bliver professionel soldat? Jamen, det er på grund af sammenholdet, der er det unikke i Flyverhjemmeværnet. Sammenholdet, korpsånden og den måde, som folk er overfor hinanden på, det er det, der gør det fantastisk, synes jeg. Femten – tyve procent af min enhed ser jeg også privat, og er kommet til at kende gennem Hjemmeværnet”.


Sandra Holdsbjerg-Larsen
IT-befalingsmand i Flyverhjemmeværnet. Trainee i IT-virksomhed.
”Det, der gør, at jeg bruger tid i Flyverhjemmeværnet er helt klart sammenholdet, og det er også det, der gør, at jeg bliver ved med at være her på trods af, at der er 120 km til min eskadrille herfra. Jeg behøver ikke se dem hver weekend, men jeg er alligevel en lige stor del af sammenholdet. Og de bånd, man bygger, når man er sammen, der er en så god tone, og der er kammeratskab, så man føler virkelig, man er blandt ligesindede. En af Hjemmeværnets forcer er, at der er plads til alle. Det er en god ting, at der er forskellige uddannelsesbaggrunde og niveauer og sådan”.





​Henrik Holst
Gruppefører i Flyverhjemmeværnet. Job hos Aalborg Diamantskæreri og tidligere selvstændig maskinfører.
”Altså, det sociale miljø i eskadrillen, det går kanongodt, og vi kommer hinanden meget ved, og snakker meget sammen. Der skal være tid til det sociale, det bliver der altid brugt et godt stykke tid på til møderne, og når vi ellers er samlet. Der er faktisk mange, der ses privat. De har lært hinanden at kende gennem værnet og har noget fællesskab indbyrdes”.






 

 
 

 
 


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring