Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Øvelsesdeltagerne fra Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn kørte til Sjælland

Det så imponerende ud, da den lange række på 50 militære køretøjer samledes på parkeringspladsen før betalingsanlægget ved Storebæltsbroen, og de ca. 250 soldater blev budt velkommen til Sjælland af distriktschef, oberstløjtnant Kent Mikkelsen.

18-09-2017

 

Distriktets operationscenter samt kommandostationer for uddannelsesområderne blev etableret på Flådestation Korsør.

 

Formålet med øvelsen var bl.a. at certificere kompagnierne; Sydfyn, Langeland, Sydvestfyn og Ørbæk, der stod for tur. Disse kompagnier blev suppleret af nabokompagnierne fra de oprettede uddannelsesområder nord, øst og midt/vest. Uddannelsesområde nord var dog indkvarteret uden for hegnet, da de skulle være ”fjendemoment”.

 
Ved øvelsens start fredag aften, havde en sjællandsk hjemmeværnsenhed overtaget vagten på Flådestation Korsør, og da de fynske soldater kom frem, blev der gennemført kommandooverdragelse. Sjællænderne forskød til et område ved Næstved, og de fynske soldater overtog posterne. Det, at en anden enhed overtager opgaven, giver bl.a. mulighed for at kontrollere, om det planlagte holder.



I løbet af natten til lørdag og lørdag indtil midt på eftermiddagen skete der hændelser på og omkring flådestationen, som man skulle forholde sig til.

Lørdag eftermiddag forskød styrken så til Kalbyris ved Næstved, og efter en ”time out” skulle fynboerne rekognoscere mod et objekt som sjællænderne havde besat. Angrebet fandt så sted i de tidlige timer søndag morgen.

 

 

 
Politiuddannet personel fra politikompagnierne i Middelfart, Assens, Svendborg og Fredericia samt fra politidelingerne på Langeland og Ærø, suppeleret af eskadrille 240 Odense havde specielle trafikreguleringsopgaver under øvelsen.

De skulle tage sig af opgaver som:

·        Oprette forbindelseselement ved A/S Storebælt

·        Opmarchområde ved Q8 Korsør

·        At sikre transport gennem Korsør til Flådestation Korsør

·        At sikre transport fra Flådestation Korsør til Kalbyris ved Næstved

·        At sikre transport fra Kalbyris frem til Storebælt

·        Oprette forbindelseselement ved A/S Storebælt

 


Chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn, oberstløjtnant Kent Mikkelsen udtaler;

- Tak for en god øvelse, hvor vi fik lejlighed til at få øvet vores grundlæggende militære færdigheder, men også samarbejdet med Søværnet samt øvrige værnsgrene indenfor Hjemmeværnet. 
Jeg er meget tilfreds med øvelsens gennemførelse, hvor alle ydede en super motiveret indsats. 
Ved at øve på et "skarpt" objekt som Flådestation Korsør, har vi fået en del læringspunkter, som vi skal have indeholdt i vores uddannelse. 
Jeg vil slutte af med en tak for et fantastisk internt samarbejde i distriktet, uddannelsessamarbejder, stab, markeringsstyrke, politihjemmeværn samarbejdede alle på bedste vis for at nå de fælles mål, og det var uanset om man er frivillig, personel af reserven eller ansat - Well done!

 

 

 

 

 

 

 

 ​

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring