Topbanner

Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster


Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster er en militær organisation med fokus på militære færdigheder.
 
Distriktet består af 10 områdekompagnier med speciale i bevogtning, 3 politikompagnier der er specielt uddannede til til støtte politiet, et infanterikompagni der er særligt uddannet, et stabskompagni der støtter distriktet, et virksomhedskompagni og to musikkompagnier.
 
Vi dækker samme geografiske område som Sydsjælland og Lolland-Falster politikreds.
Distriktet er en del af Landsdelsregion øst.
Hærhjemmeværnets frivillige soldater er særlig uddannet i at støtte Forsvaret, Politiet og Beredskabet i deres opgaveløsning på land, både i Danmark og i udlandet.
 
Vi er designet til at støtte Totalforsvaret ved ekstremt vejrlig herunder kraftigt stormvejr, større ulykker herunder miljø, og til at afbøde følgevirkninger af eventuelle terrorangreb. Vi støtter ved trafikregulering-, overvågnings- og bevogtningsopgaver.
 
Hærhjemmeværnets frivillige kommer fra alle dele af samfundet – til fælles har de en interesse for forsvar og et ønske om at hjælpe samfundet og gøre en forskel.
 
Hvis du ønsker at vide mere og evt. blive frivillig - tryk her: Frivillig i hjv

​​​​​​​​​​​


Stensved 06 SEP 2017


 Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster(HDSLF) gennemfører feltøvelse ”Dronningens vagtmester” i perioden 14. – 17. september. Feltøvelsen foregår dels på Flådestation Korsør dels i området omkring Toksværd og Karise. Under øvelsen øves bevogtning på militære og civile installationer.

 Næsten 700 hjemmeværnsfolk og civile kommer til at deltage i feltøvelse ”Dronningens vagtmester”, som finder sted i perioden fra den 14. til den 17. september. Selve øvelsen tager sin begyndelse på Flådestation Korsør om morgenen den 14. september, hvor Flådestation Korsør har været udsat for et væbnet angreb.

 Flådestationen skal herefter evakueres og efterfølgende skal den bevogtes. Bevogtningsstyrken, som udgøres af hjemmeværnefolk fra HDSLF, bliver efter et døgns tid afløst af andre hjemmeværnsenheder fra Fyn. 

 Hjemmeværnsstyrken bliver den 15. september overført til området omkring Toksværd og Karise. Her skal de øve bevogtning og kampopgaver i et ikke militært miljø

 Denne del af øvelsen bliver forberedt efter alle kunstens regler. I Toksværd ’etableres’ en jernbaneterminal og i Karise ’etableres’ en flyterminal begge steder med indkøbsstrøg, så det kommer til at ligne så meget som muligt. Udover de ca. 600 hjemmeværnsfolk vil ca. 100 civile deltage som en del af markeringsstyrken.

 Under øvelsen vil der blive anvendt laser duel system og hardball våben. De sårede vil blive sminket til et meget realistisk niveau, så der skabes så perfekt en ramme som muligt for de enheder, der skal øves.

 

Øvelsen slutter søndag den 17. september.

 


 

 Enhedsoversigt

 
 

 Nyheder til dig

 
 

 HDSLF Google map

 
 

 OE Google Maps

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224