Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Holdkonkurrence gennemført - Maribo vandt

Militær holdkonkurrenc afholdt i pinsen fandt sin vinder!

06-06-2017
Pinselørdag var ca. 60 hjemmeværnssoldater samlet på Kulsbjerg øvelsesterræn, for at gennemføre den efterhånden traditionsrige hold konkurrence.
Næsten alle distriktets underafdelinger var repræsenteret på en solrig og skøn pinsemorgen til appel kl. 8.00 på Stensved Kaserne.
KN Mark Birkedal bød velkommen til en dag fuld af oplevelser.
For oplevelser var der flere af, lige fra PMV kørsel til skydning med pistol over skyd og kør øvelse, hvor kørslen foregik i trillebør og skydningen foregik med luftgevær, og sejlads på en tømmerflåde med geværattrapper som padler.
Der var mange gode oplæg til øvelser for de 7 hold, der havde valgt at bruge pinselørdag på at gennemføre militær holdkonkurrence i terrænet.
 
Hold 4 fra Maribo vandt konkurrencen i flot stil. De var kun tre ud af forventeligt 4 på holdet, så det var ekstra godt gået af holdet. Holdet fik et termokrus med hjem, udover den flotte sølvfarvede Hjelm, som bevis for sejren. Hjelmen har ellers overvintret hos 1 FAL i 2 år, primært fordi konkurrencen sidste år blev aflyst på grund af Landsøvelsen.
 
Det var en tilfreds flok hjemmeværnssoldater, der lørdag eftermiddag efter endt konkurrence, kunne sætte sig til at spise god og velarrangeret grillmad, vel vidende at de næste år skal forsøge at gøre det endnu bedre end i år
​​​
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring