Af Christine Dahl
Det, der startede som en stor markbrand ved Dokkedal, blev hurtigt til en underjordisk brand, der spredte sig i den udtørrede mosejord tre meter under overfladen.
Det betød, at slukningsarbejdet var voldsomt krævende, og at mange brandmænd og frivillige måtte knokle i døgndrift i de brændende nordjyske marker. Her fortæller en hjemmeværnssoldat fra kompagniet Cimbrer om den hårde, og ikke helt ufarlige, opgave.
Efterfølgende har
Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland, der stillede frivilligt mandskab til at forhindre
den truende katastrofe, modtaget rosende ord fra direktøren fra Nordjyllands
Beredskab, Diana Sørensen:
Kære alle
Bestyrelsen og ledelsen af
Nordjyllands Beredskab vil gerne sige jer tak for den kæmpe indsats I bidrog
med under branden i Dokkedal i uge 30.
Branden blev nedkæmpet og slukket
gennem et fantastisk samarbejde mellem brandmænd og frivillige fra hele
Nordjylland, medarbejdere fra Beredskabsstyrelsen i Thisted og Herning,
medarbejdere fra Forsvaret både Flyvestationen og Hjemmeværnet, Nordjyllands
Politi, Aalborg Kommune ved Miljø- og Energiforvaltningen samt Gader & Veje
og private samarbejdspartnere.
Det er med stolthed og glæde at vi
kan konstatere, at det stærke samarbejde fungerer, og at vi på tværs af
faggrænser og organisationer formår at finde løsninger, der giver resultater.
Igen tusind tak for indsatsen – det
sætter vi utrolig stor pris på. Fortsæt det gode arbejde – vi glæder os til
samarbejdet fremover.
Jeg håber I vil viderebringe denne
tak til det mandskab, der deltog i indsatsen.
Med venlig hilsen
Nordjyllands Beredskab