Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Lærerseminar for instruktører ved fører- og specialistuddannelser på Hjemmeværnsskolen

Hjemmeværnskolen inviterer alle instruktører, der underviser på fører- og specialistuddannelser i Nymindegab eller ved et uddannelsescenter, til Lærerseminar i Nymindegab. Alle nuværende instruktører vil modtage en invitation via mail.

07-09-2017

​Er invitationen endnu ikke havnet i din indbakke, kan du læse den her:

LÆSEM_09-12NOV2017_kursusfolder3_internet.pdfLÆSEM_09-12NOV2017_kursusfolder3_internet.pdf

 

Seminarets formål er at orientere om Hjemmeværnskolens kursusprogram for år 2018, opbygge fagligheden og ikke mindst få gennemført en pædagogisk opskoling. Seminaret er alene for de instruktører, der skal undervise på fører- og specialistuddannelser. Instruktører, der underviser på funktionsuddannelse, lovpligtig uddannelse og de maritime uddannelser vil fortsat skulle gennemføre introduktionen til skolen program 2018 ved hhv uddannelsescentrene og Slipshavn.

Øget fokus på faglighed
"Det er meget vigtigt for os, at så mange som muligt deltager i seminaret. For at kunne opretholde og udvikle det faglige niveau blandt skolens instruktører, har vi blandt andet en opgave med at få opkvalificeret alle til den nye instruktørerhåndbog. Den opgave tager vi alvorligt," siger chefen for Uddannelsesafdelingen, major Gert Kingo Andersen. "Det duer ikke, at vi skriver alle læringsplanerne om, hvis vores instruktører ikke formår at afkode dem og omsætte indholdet til den undervisning, der er behov for."
En anden væsentlig del af seminariet er opbygning af yderligere faglighed inden for alle de fag og emner, der indgår i skolens uddannelser. ”Vi vil sikre, at vores instruktører er klædt bedst muligt på til at imødegå den uddannelsesudfordring vi har, og ikke mindst den reducerede uddannelsestid, vi har til rådighed i Hjemmeværnet. Vi håber virkelig, at flest muligt af vores instruktører vil se dette seminar som en mulighed for at gøre sig selv skarpere, få ”sidste nyt fra skolen” og ikke mindst få dannet et godt netværk med de øvrige instruktører, der vil indgå på uddannelserne i 2018", slutter Gert Kingo.

Spørgsmål?
Ved tvivlsspørgsmål kan du kontakte sagsbehandler kaptajn Anders Tornby på tlf.: 4172 9709.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring