Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

HHCHs 75 års Jubilæumsarrangement

Endeligt oprandt dagen…..

07-04-2024

Nemlig dagen hvor Hjemmeværnets Historiske Center i Holstebro (HHCH) slog dørene op på vid gab, således at de første af godt 300 besøgende gennem hele dagen, kunne deltage i en del af fejringen af hjemmeværnets (HJV) 75 års fødselsdag.

Men inden gæsterne blev lukket ind mødtes de frivillige til en kop morgenkaffe og en bid brød, inden chefen gav sin befaling for dagen, så der ikke var tvivl om hvem der gjorde hvad, hvilket blandt andet omfattede at nogle frivillige skulle iklæde sig uniformer der gennem tiden har været anvendt i HJV siden oprettelsen i 1949.


Klokken 09:00 præcist var gæsterne samlet på Røde Plads til en tale af chefen, hvor han blandt andet kom ind på HJV's oprettelse, hvor man gennem årene har haft evnen og ikke mindst lysten til at støtte både politiet og beredskabet, ved at løse et stadigt stigende antal militære opgaver på blandt andet havneområder og i lufthavne.


Efter talen gik man over til dagens praktiske indslag, da man i samarbejde med Politihjemmeværns-kompagni Holstebro og Infanterikompagni Holstebro, havde tilrettelagt en lille march på sammenlagt 7,5 km rundt til nogle af de steder i Holstebro by, hvor HJV har været tilstede siden 1949 og hvor det stadigt er.


Dem der kom først i mål, var nemlig også de første til at nyde et “let traktement" fra Enghavens Pølser som var hyret ind til dette arrangement, så denne lørdag omkring frokost var nok den travleste forretning i gågaden, da man vurderer at cirka 400 hotdogs blev sat til livs i de 2 timer der var til rådighed, så det vil HHCH godt være bekendt, at kalde en succes.

Egentlig skulle man så tro at arrangementet var slut, men det var det ikke, da man efter frokosten kunne besøge udstillingen, men også få en god snak med folkene som passer museet til dagligt og lige nå den sidste kop kaffe inden udstillingen lukkede klokken 14.00.

Og således blev det weekend for alle…..



Fakta

​HHCHs jubilæumsarrangement i Holstebro.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring